x

Svanekes nye samlingspunkt

Svaneke Rådhus er opført i 1858 med formålet at samle overøvrighedens funktioner for Justitsministeriet og byråd. Disse funktioner er efterhånden ophørt på grund af ændret lovgivning og struktur. Rådhuset har en fremtrædende beliggenhed og udgør stadig en vigtig del af byens miljø. 

Nytænkning i historiske rammer

For selve rådhusbygningen er der tale om forskønnelse af lokaler og udbedring af manglende vedligeholdelse indvendigt og udvendigt. For havens vedkommende er der tale om nytænkning med omdannelse til en åben have med særlige kulturhistoriske og grønne interessante områder. Desuden vil haven have en rød tråd til nogle af aktiviteterne i selve rådhuset, såsom lokalhistorisk arkiv. Huset får en ny fremtid, hvor det kan bevares som en kulturbygning til gavn for befolkningen i Svaneke og samtidig medvirke til turistudvikling og tilflytning.

Støttet gennem kampagnen Underværker

Vi har i Realdania gennem en årrække støttet ildsjæle der ønsker at skabe nyt liv, nye aktiviteter og nye mødesteder i deres lokalsamfund. Underværker er kort fortalt en kampagne, der hjælper ildsjæle med at gøre deres idéer til virkelighed.

Kampagnen Underværker