Byggeriets nøgletal forenkles

30. oktober 2007

Byggeriets nøgletal fortsætter i en forenklet udgave, fastslår tre af byggeriets store organisationer og Realdania. Det er konklusionen efter, at der i den senere tid har lydt kritik af det eksisterende nøgletalssystem, som byggeriets parter på frivillig basis indførte for fire år siden med det formål at hæve effektiviteten og produktiviteten i byggeriet.

Fra Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder og Realdania er der en samstemmende opbakning til hurtigt at forenkle de eksisterende nøgletal for byggeriets udførende parter. Og samtidig hurtigt at starte indsamling af nøgletal for rådgivere i form af et system til måling af kundetilfredshed i bred forstand. 
  
Herudover påbegyndes et arbejde, som skal lede frem til en ”version 2.0” af nøgletal for de udførende og for de rådgivende parter samt udvikling af nye nøgletal for bygherrerne i forbindelse med den planlagte revision af nøgletalssystemerne i 2009.  
  
Byggeriets organisationer bakker samtidig op om Byggeriets Evaluerings Center (BEC) som garant for en uvildig og uafhængig håndtering af de fremtidige nøgletal. BEC blev etableret i 2002 af byggeriets parter på basis af en frivillig aftale.  
  

Yderligere oplysninger 
Adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, telefon 72160000 
Adm. direktør Lars Goldschmidt, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, telefon 35253737 
Direktør Christian Lerche, Danske Arkitektvirksomheder, telefon 32830505 
Adm. direktør Flemming Borreskov, Realdania, telefon 70116666 
Direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, telefon 35466650

{{ title }}

{{ description }}