Del dit fællesskab
Vi tror på, at gode fællesskaber og de fysiske rammer rundt om er en vigtig nøgle til at skabe de relationer, som er forudsætningen for det gode fællesskab. Hvilke fællesskaber tager du del i? Og i hvilke rammer bliver de udfoldet? Det vil vi rigtig gerne se nogle bud på. Deltag i vores fotokonkurrence: "Vis os dit fællesskab" og vis os et fællesskab, som har særlig betydning for dig. Det kunne være din spisestue, hvor du nyder havregrynene med familien, skaterbanen hvor du øver dig i nye tricks med dine venner eller fyrtårnet, hvor I har skabt et kulturhus, hvor I mødes til fællesspisning, strikkeklub og kortspil.
#voresfællesskab
Del dit billede på Instagram eller Facebook under hashtagget #voresfællesskab og tilknyt gerne en fortælling om, hvilket fællesskab vi ser på billedet, og hvad rammerne har af betydning for netop det fællesskab. Billedet behøver ikke at være taget ud af et livsstilmagasin, vi er meget mere interesseret i det autentiske og fortællingen om dit fællesskab. Vi glæder os faktisk bare til at se jeres fællesskaber!
Sådan gør du
- Tag et nyt billede eller find et fra gemmerne, som du synes, viser et fællesskab.
- Upload det på din Instagram eller Facebook-profil med hashtagget #voresfællesskab (husk at det skal deles offentligt).
- Til billedet må du meget gerne skrive en tekst, der beskriver det fællesskab og de rammer, som der er på billedet.
- Når billedet er uploadet med hashtagget #voresfællesskab, deltager du i konkurrencen.
Konkurrencen løber fra den 8. april 2019 til og med den 27. maj 2019.
Vi vil løbende samle billederne, så følg med her på siden og/eller på vores Facebook-side, hvis du vil se alle bidragene.
Præmie
Præmien er is til dig og dit fællesskab! Vind et besøg af en isvogn og få endnu en anledning til at samles.
Vi finder en vinder i uge 22, som får direkte besked.
Godt at vide
- Deltagelse i Realdanias konkurrencer er frivillig og er ikke købsbetinget. For at deltage skal du være over 18 år.
- For at være med i konkurrencen skal du bruge hashtagget #voresfællesskab og dele dit billede på enten Facebook eller Instagram. I billedteksten må du meget gerne skrive lidt om det, der er på billedet.
- Du må gerne deltage med mere end et billede.
- Du har selv copyright på det eller de billeder, du indsender.
- Med din deltagelse siger du ja til, at Realdania har ret til vederlagsfrit at udstille dit billede på Realdanias digitale og trykte medier samt dele dem på vores sociale medier. Vi vil så vidt det er muligt kreditere fotografen for billedet.
- Med din deltagelse siger du ja til, at Realdania må offentliggøre dit navn, byen du bor i samt dit billede.
- Fotokonkurrencen "Vis os dit fællesskab" løber fra den 8. april 2019 til og med den 27. maj 2019.
- Ansatte i Realdania, Bolius og By&Byg og medlemmer af deres husstande må gerne dele deres billeder, men vil ikke blive taget i betragtning til præmien.
- Præmien er et besøg af en bemandet isvogn til en værdi af maks. 8000 kr.
- Præmien kan ikke ombyttes til andre varer eller til kontanter. Alle skatter og afgifter til staten er betalt.
- Vinderen bliver udvalgt blandt de billeder, som fremgår med #voresfællesskab på henholdsvis Instagram og Facebook.
- Vinderen vil blive offentliggjort i løbet af uge 22 og vil blive kontaktet direkte via Instagram eller Facebook. Vinderbilledet bliver desuden offentliggjort på Realdanias digitale og sociale medier.
- Fotoet skal passe under temaet fællesskaber, men fortolkningen er fri.
- Fotoet kan både være nyproduceret eller af ældre dato.
- Der opfordres til, at man respekterer ophavsretten og kun sender fotos ind, som man selv har taget.
- Som fotograf står man inde for, at personer på fotoet har godkendt, at billedet bliver brugt på Realdanias digitale og sociale medier.
- Ved upassende billeder forbeholder Realdania sig ret til at udelukke deltager fra konkurrencen.
- Ved begrundet mistanke om snyd forbeholder Realdania sig ret til at udelukke deltager fra konkurrencen.
- Som deltager i fotokonkurrencen accepterer du ovennævnte konkurrenceregler.
- Ved deltagelse i Realdanias fotokonkurrence "Vis os dit fællesskab" giver du samtykke til, at vi må offentliggøre dit foto på Realdanias digitale og sociale medier.
- Du har til hver en tid mulighed for at trække dit samtykke tilbage, hvorefter vi vil slette dit foto, hvor vi har delt dem. Ønsker
- Vi opfordrer til, at man respekterer ophavsretten og kun sender fotos ind, som man selv har taget.
- Som fotograf står man inde for, at personer på fotoet har godkendt, at billedet bliver brugt på Realdanias digitale og sociale medier.
Du skal naturligvis følge lovgivningen vedrørende fotografering, præcis som du altid skal. Det betyder, at du skal være opmærksom på, hvor du må fotografere, hvem du må fotografere, og hvornår du skal have samtykke til at dele billedet.
Nedenfor kan du læse et lille sammendrag af Datatilsynets vejledning om billeder på internettet. Ønsker du at læse hele vejledningen, kan du finde den via linket:
Offentliggørelse af billeder på internettet
Ved offentliggørelse af billeder på internettet skelnes der overordnet set mellem situationsbilleder og portrætbilleder.
Situationsbilleder
Situationsbilleder defineres som billeder, hvor formålet er at skildre en aktivitet eller en situation. Det kan f.eks. være gæster til en koncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i zoologisk have.
Portrætbilleder
Portrætbilleder defineres som billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Det kan f.eks. være et skolefoto eller et klassebillede.
Samtykke eller ej
Som udgangspunkt kan situationsbilleder offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondataloven.
Portrætbilleder kræver derimod altid personens samtykke, for at det må offentliggøres på internettet.
Generelt skal børn og unge gives en særlig beskyttelse, da de oftest er mindre bevidste om risici og konsekvenser.
Vi tager forbehold for fejl.