x

Arne Jacobsens eget hus - Strandvejen 413

Bog

Udgivelsesdato
januar 2020

Sideantal
40 sider

Forfatter(e)
Af Peter Thule Kristensen og Martin Søborg

For medlemmer af
Realdania By & Byg Klubben
79,00 kr.
(129,00 kr. for ikke-medlemmer )

Læg i kurv

Da Realdania By & Byg i 2005 købte arkitekt Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen 413 i Klampenborg, blev der gennemført en gennemgribende restaurering. Sidenhen har huset – som er opført i 1951 – været lejet ud til beboere, som på fornem vis har skabt liv i den fredede ejendom og gjort brug af den kombinerede bolig og tegnestue.

I bogen giver kunsthistoriker og adjunkt Martin Søberg og arkitekt og professor Peter Thule Kristensen et indblik i de faktorer, som til sammen frembragte dette arkitektoniske og kulturhistoriske mesterværk af et hus: Tidsånden i begyndelsen af 1950erne, hele Søholm-bebyggelsen, husets indretning og detaljer, haven og ikke mindst mennesket bag: Den verdensberømte, danske arkitekt Arne Jacobsen.

Rækkehuset er opført som kombineret privatbolig og tegnestue, og Arne Jacobsen boede og arbejdede i huset frem til sin død i 1971.

Huset indgår som enderækkehus i bebyggelsen Søholm I, der sammen med Søholm II og III er opført i 1949-1954 i tre etaper med hver sin hustype, alle efter tegning af Jacobsen. Det var Søholm I, som gav Arne Jacobsen det internationale gennembrud, og sammen med Bellevue Teatret, Bellavista, Tankstationen i Skovshoved og Ved Bellevue Bugt afspejler hele Søholm-bebyggelsen Arne Jacobsens virke gennem 30 år.

Både rækkehuset og haven blev fredet i 1987.