x

Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling

Bog

Udgivelsesdato
31. januar 2018

Sideantal
87 sider

Forfatter(e)
Realdania By & Byg

For medlemmer af
Realdania By & Byg Klubben
79,00 kr.
(99,00 kr. for ikke-medlemmer )

Læg i kurv

Publikationen belyser den stigende brug af udviklingsplaner, som med et visionært og strategisk udgangspunkt ser byen som en helhed af mange faktorer. Gennem 16 interviewartikler videregiver nøglepersoner inden for dansk byudvikling deres erfaringer fra praksis eller synspunkter om emnet.

Danske kommuner og andre aktører bruger i stigende grad udviklingsplaner som grundlag og styringsværktøj for byudvikling – både som alternativ og som supplement til de klassiske og fysisk orienterede planlægningsværktøjer. Det sker i erkendelse af, at de klassiske værktøjer ikke er tilstrækkelige, når man aktivt vil engagere sig i realisering af en kompleks byudvikling.

Denne publikation belyser emnet ”udviklingsplaner”, der her forstås som samlede planer for en byudvikling med både en fysisk, en strategisk, en økonomisk og en tidsmæssig dimension.

Gennem et par centrale kapitler og ikke mindst gennem 16 interviewartikler favner publikationen både den kommunale topleders perspektiv, den projektansvarlige leders eller koordinators erfaringer fra det konkrete udviklingsprojekt – og endelig fagekspertens mere generelle perspektiv på udviklingsplanen som værktøj.

Publikationen er på én gang Realdania By & Bygs opsamling og formidling af egne erfaringer med udviklingsplaner - og en indsamling af andre erfaringer og danske byudviklingseksempler, hvor Realdania er involveret i nogle men ikke dem alle.

”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling” henvender sig især til kommuner, byudviklingsselskaber, rådgivere og andre, som arbejder professionelt med byudvikling – og intentionen er at give inspiration til både topledere, fagchefer, projektledere, rådgivere og andre, der arbejder for at omsætte byens visioner til konkrete planer og strategier for fremsynet byudvikling.

Du kan downloade publikationen her - eller købe et trykt eksemplar for 49 kr. her.

Vil du opleve Realdania By & Bygs byudviklingsprojekter?
Realdania By & Byg Klubben afholder en lang række erhvervsarrangementer i vores projekter - herunder også i de fire byudviklingsprojekter.
Se kommende erhvervsarrangementer om byudvikling