5 hurtige til Anders Lendager

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

For lidt mere end ti år siden, blev jeg færdiguddannet som arkitekt MAA fra Arkitektskolen i Aarhus, hvor jeg undervejs også tog et studieophold ved SCI-Arc i Los Angeles. Jeg var virkelig glad for at være på Arkitektskolen; det var en spændende tid, og de valg jeg tog dengang som ung studerende har haft en stor betydning for, hvad jeg laver i dag.
 

Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?

For at gå helt tilbage til start, så har jeg siden min tid som studerende været interesseret i menneskets betydning for klimaets udvikling. Derfor blev det vigtigt for mig at finde ud af, hvordan jeg som arkitekt kunne spille en rolle. Så da jeg startede Lendager Group, var det fordi, jeg ønskede at gøre en forskel i arkitekt- og byggebranchen. Så i stedet for at producere nye byggematerialer, burde vi kunne finde en metode, så det bliver muligt at bruge byggeaffald som en ressource. Og det er også muligt! Men når vi upcycler og bruger byggeaffald, bliver vi nødt til at forstå, hvad materialerne består af og have en respekt for, hvilken betydning de har for indeklimaet, så vi ikke kommer til at bygge noget, der er giftigt at bo i. Med den arbejdsmetode havde vi hos Lendager Group altså lige pludselig en hel masse viden om materialers sammensætning og deres betydning for indeklima. Derfor var det fedt, da I (Realdania) med konkurrencen Sunde Boliger, gav os muligheden for at udvikle et værktøj til at kombinere hardcore data med arkitektur, så vi kan bygge boliger, der også er sunde at bo i.

Så kort fortalt; indeklima er altså en integreret del af mit arbejde som arkitekt og alt, hvad vi foretager os i Lendager Group.

Mere om Sunde Boliger

Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?

Når vi bygger hos Lendager Group, er det vigtigt at se på, hvordan det kan gøres 'sundest' – både for klimaet og for de mennesker, der skal opholde sig i bygningen. Jeg synes, at vi lavede et rigtig vigtigt bidrag, da vi arbejdede med enfamiliehuset Upcycle House. Her havde vi et øget fokus på dagslys, fugt, luftkvalitet, luftgener og temperaturproblematikker. Det var en super spændende og lærerig proces. Vi havde fx mange overvejelser i forhold til, hvilke materialer vi valgte til de forskellige overflader. Jeg synes, det er så interessant at se på, hvad det betyder, når vi vælger at bruge træ til gulvene i stedet for sten. Det er jo egentlig ret simpelt, da de fleste nok kender følelsen af bare tæer på et koldt stengulv. Det er derfor bare et spørgsmål om, at vi sørger for at være bevidste om betydningen af de små valg, når vi bygger. Her valgte vi derfor at bruge træ til gulvene, da træ føles varmere end sten. Så det valg betyder, at der om vinteren ikke vil være så stort et behov for at bruge en masse energi på opvarmning. Derudover havde vi også en særlig tanke på at udnytte dagslyset bedst muligt i boligen, da vi ved, at lys har en effekt på menneskers helbred og velbefindende.

Hvad anser du for at være den/de største udfordringer i forhold til opnå et godt indeklima?

Udfordringen med indeklima er, at det er usynligt. De fleste af os bemærker ikke, når vi er i et godt indeklima, og når vi befinder os i et dårligt, vil vi også sjældent bemærke det, fordi vi bare tilpasser os og for eksempel tager en trøje af eller på i stedet for at stille spørgsmålstegn. Derfor er den største udfordring helt sikkert at gøre borgerne mere bevidste om det rum, de befinder sig i. Særligt fordi flere undersøgelser viser, at der er mange usunde partikler og stoffer i vores luft, og vi ved, at det på lang sigt kan have helbredsmæssige konsekvenser, hvis vi befinder os i et dårligt indeklima.

Selvom vi i gennemsnit bruger 80-90 % af vores tid indenfor, er den største udfordring altså uden tvivl, at gøre borgerne mere bevidste om indflydelsen på deres psykiske og fysiske helbred. Dét vil jeg gerne hjælpe til, at flere bliver opmærksomme på.

Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?

Hvis alt var muligt, ville jeg bygge et intelligent hus. Det skulle være et hus, som kunne lære af beboerens adfærd, kommunikere og på den måde gøre det muligt at tilpasse sig beboerens behov og adfærd. Intelligent forstået ikke kun i forhold til energi, men som en måde at skabe en fælles synergi mellem materialer, energi, menneskelige ressourcer og vores omverden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi så bygningen og lokalmiljøet som en samlet ressourcebank, så vi integrerede alle elementerne, så de var med til at skabe det bedst mulige hus. På den måde kunne vi bygge et hus, der var 100 % sundt og som samtidig minimerede CO2-udledningen og miljøaftrykket væsentligt – og det uden at gå på kompromis med pris, æstetik eller kvalitet. Vi kunne skabe en såkaldt regenerativ bygning. Hvis vi byggede sådan, ville det være en fordel for både beboeren, bygherren og det lokalmiljø, som byggeriet ville indgå i – og tænk bare på den positive effekt, det ville have for klimaet og dermed gavne os alle på globalt plan! Sådan ville jeg gerne formå at skalere fra low-tech og high-tech boliger, og dermed skabe det bedst mulige indeklima med mindst muligt energiforbrug. Med et intelligent hus kunne vi skabe en sund livsstil og et sundt indeklima.
 
Og så vil jeg lige nævne, at det er meget vigtigt, at vi ser på, hvordan vi kan skabe et bedre indeklima, når vi renoverer!