5 hurtige til Steffen Petersen

1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Jeg er uddannet civilingeniør i bygningers indeklima og energiforhold på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Jeg har ligeledes en ph.d. fra DTU inden for simuleringsbaseret bygningsdesign. Jeg er p.t. lektor på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, hvor jeg leder forskergruppen 'Indeklima og Energi'.

2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?

Jeg valgte tidligt på min uddannelse til bygningsingeniør nogle fag i bygningsenergi og -fysik. Det blev 'min vej', og jeg synes, det var – og er – fedt at udvikle designmetoder og teknologi til realisering af energieffektive klimaskærme og installationer. Jeg indså dog også hurtigt ned ad denne vej, at den bagvedliggende årsag til at mennesker bygger huse er et grundlæggende behov for et sundt og komfortabelt indeklima. Denne erkendelse skyldes i høj grad mit møde med professor P. Ole Fanger, som i en stor del af min tid som studerende var leder af det Internationale Center for Indeklima og Energi på DTU. Det var gennem kurser hos ham og hans perlerække af verdensklasse-forskere i indeklimaets betydning for sundhed og komfort at min interesse for indeklima blev til en passion.

3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?

Indtil videre er det nok udarbejdelsen af den analyse som var med til at ændre kravet til termisk indeklima for boliger i bygningsreglement 2015. Uden den ændring havde indeklimaet i dansk boligbyggeri fra 2015 og frem måske været ganske køligt, men det havde også været kendetegnet ved automatiske glughuls-vinduer med nedrullede udvendige gardiner – også mod nord. Jeg arbejder intenst videre med forskning i indeklima, og drømmer om at kunne sammenlignes med mine læremestre på området en skønne dag.

4. Hvad anser du for at være den/de største udfordringer i forhold til opnå et godt indeklima?

Uvidenhed og manglende systemtænkning. Jeg har hørt ret fantastiske forklaringer af årsager til problemer med indeklima – forklaringer der bunder i en uvidenhed, og som i de værste tilfælde har medført investeringer, der 1) ikke har løst problemet, eller 2) har løst problemet, men skabt nye problemer. Uvidenhed kan skyldes mange ting, fx mangelfuld uddannelse, men det kan også skyldes dårlig formidling af især ny viden. Manglende systemtænkning betyder, at man i designprocessen trimmer et parameter for at løse et problem uden at indse, at trimningen medfører nye problemer. Det gode indeklima er en ret kompleks størrelse, der tit lider under manglen på systemtænkning. Manglende systemtænkning kan bunde i uvidenhed, men det er måske i højere grad byggeriets traditionelle designmetoder, der står lidt i vejen. Uvidenhed og manglende systemtænkning, samt kombinationer heraf findes i hvert led af byggeriets værdikæde, inklusiv forskningen, men måske især på tværs af værdikæden.

5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?

Jeg var engang i Vorarlberg, Østrig, og kørte med en ældre bus fra byen i dalen og op i bjergene for at se på et passivhus. Jeg glemmer aldrig den luft jeg indåndede da jeg steg ud på bjerget. Jeg tror jeg råbte et eller andet af ren begejstring og nærmest begyndte at hyperventilere. Et måske utopisk projekt ville være at skabe den fornemmelse i vores bygninger. Men ellers er der rigtig mange gode projekter omkring indeklima der burde igangsættes. For mange til at jeg kan nævne dem alle her - ring eller skriv til mig!