Dårligt indeklima i børneværelserne
Mange børneværelser har for høje niveauer af fugt, CO2, ultrafine partikler og skadelige kemikalier. Eksperterne opfordrer alle familier til at forbedre indeklimaet gennem nogle simple forholdsregler.
Luftbårne partikler og kemiske forbindelser kan skade børns helbred og trivsel. I et projekt støttet af Realdania har en gruppe eksperter derfor undersøgt indeklimaet i 17 børneværelser. Fem forskellige indeklimaparametre blev målt: Temperatur, relativ luftfugtighed, CO2, ultrafine partikler samt kemikalierne ftalater og fosforbaserede flammehæmmere.
Målingerne viser, at der i de fleste undersøgte børneværelser er for høj relativ luftfugtighed, for høje CO2-niveauer og for mange ultrafine partikler.
”Vi ser, at partikler fra madlavning og stearinlys spreder sig lynhurtigt til børneværelserne. Det sker inden for 20-30 sekunder, og forureningen bliver i visse tilfælde ekstrem. I et børneværelse i en bolig uden mekanisk ventilation og emhætte steg partikelforureningen til ca. 350.000 partikler/cm3, mens partikelforureningen i et i børneværelse i et hjem med mekanisk ventilation på intet tidspunkt oversteg 6.500 partikler/cm3. Og dette var ved de samme partikelskabende aktiviteter”, oplyser Lone Mikkelsen.
Skadelige kemikalier fundet i støv
Sundhedsskadelige ftalater og fosforbaserede flammehæmmere er fundet i støv fra alle de undersøgte børneværelser. Ftalaterne kan f.eks. stamme fra mor og fars gamle legetøj, fra gulvbelægningen og fra plastikken omkring ledninger, mens de fosforbaserede flammehæmmere kan stamme fra elektronik og skumprodukter, f.eks. puslepuder og madrasser.
I Danmark har ftalater været forbudt i legetøj til spædbørn siden 1999. Og I EU har der været forbud mod brug af seks ftalater i legetøj til børn fra 0 til 14 år siden 2007. EU indførte i december 2015 grænseværdier for tre fosforbaserede flammehæmmere i legetøj til børn under tre år og i legetøj, der er beregnet til at blive puttet i munden. Grænseværdierne er ifølge Miljøstyrelsen så lave, at de i praksis fungerer som et forbud.
”Det nye forbud mod brug af fosforbaserede flammehæmmere gælder kun legetøj til børn under tre år. Andre produkter til børn må gerne indeholde disse flammehæmmere. Jeg vil anbefale svanemærkede produkter. Svanemærket tager dog ikke højde for alt, og det er heller ikke altid muligt at finde et svanemærket alternativ”, oplyser forsker Marie Frederiksen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.
Forbrugerrådet har udviklet app’en Tjek Kemien, som man kan bruge til at finde ud af, om legetøj, møbler og elektronik indeholder problematiske stoffer, der er opført på EU’s Kandidatliste.
Familierne forbedrede selv indeklimaet
Familierne i undersøgelsen fik individuel rådgivning. Det virkede, så alle familierne nu har forbedret en eller flere indeklimaparametre.
”Det var en ekstra motivationsfaktor at følge med i de målinger, eksperterne gennemførte. Børnene var ikke særlig længe i værelset med lukket dør, før CO2-niveauet blev for højt. De sover begge på værelset, så vi blev rådet til at lufte ud både ved puttetid og lige før vi selv gik i seng. Målingerne viste, at det havde en god effekt”, siger Karen Lise Buttrup, der er mor til to børn på tre og seks år.
Vigtigt at rense ventilationsanlæg
Fem af familierne har et ventilationsanlæg, og to af dem fungerer så godt, at partikelforureningen holdes nede, selvom der er stærkt forurenende aktiviteter.
”De tre familier med det bedste indeklima både før og efter vores rådgivning har alle ventilationsanlæg”, oplyser Lone Mikkelsen og tilføjer:
”Det er dog vigtigt, at anlægget er renset og korrekt indreguleret. Et børneværelse gik fra, at der i 87 % af nattetimerne var en CO2 -koncentration på over 1000 ppm, til at det kun var 8 % af tiden. Det skete alene ved at rense og indregulere ventilationsanlægget”.
Børn er mere udsatte end voksne
Dårlig luftkvalitet kan give træthed, hovedpine og allergiske symptomer og i værste fald mere alvorlige sygdomme som kræft og lunge- og hjerte-karsygdomme.
”Vi regner med de samme effekter på børn og voksne, men børnene er i vækst, så konsekvenserne ved en negativ påvirkning i denne fase er ofte mere alvorlige,” siger professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Ftalater anses for at være hormonforstyrrende og for at kunne forværre astma og allergi, mens nogle fosforbaserede flammehæmmere er kræftfremkaldende og kan skade forplantningsevnen. Børn eksponeres for ftalater og fosforbaserede flammehæmmere på tre måder: Ved at putte ting i munden, ved hudkontakt og i mindre grad gennem indånding.
”Det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvor meget kemi der må være i børneværelserne, før børnenes helbred bliver påvirket. Men mange bække små gør som bekendt en å. Og så er der cocktaileffekten. Kemikalier påvirker hinanden, og det er umuligt at forudsige effekten af de blandinger, der opstår på børneværelset”, forklarer forsker Marie Frederiksen fra SBi.