Hvordan går det med skimmelsvampene?

Pressemeddelelse

28. august 2017

Skimmelsvamp er noget alle boligejere har haft, har eller frygter at få – og gennem de sidste mange år er opmærksomheden omkring problemet vokset og dermed antallet af rådgivere. Men er branchen tilsvarende blevet klogere på de ’onde svampe’?

Vi har lavet en rundspørge – både hos forskningen og i rådgiverbranchen – og ja, den viste, at man er blevet klogere på skimmelsvamp, og at rådgivernes kompetencer gennem årene er forbedret. Til gengæld mener nogle, at sagerne er blevet mere omfattende og komplekse.

Stigende opmærksomhed

På telefon- og mailrådgivningen Skimmel.dk, som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) står bag, oplever de en stigende opmærksomhed på skimmelsvamp – lige fra de små sorte pletter i vindueskarmen til de mere alvorlige tilfælde af skimmelangreb, som kræver hjælp fra professionelle rådgivere.

Med opmærksomheden er antallet af virksomheder, der rådgiver om skimmel, også steget. Ifølge en søgning hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (frinet.dk) findes der over 200 rådgivningsvirksomheder, der rådgiver om indeklima og skimmelsvampe.

”Man skal se sig godt for, når man vælger rådgiver, for rådgivernes undersøgelsesmetoder er forskellige og kan bruges til noget forskelligt. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil have ud af rådgivningen, og om skimmelsagen overhovedet er stor nok til at involvere en rådgiver”, siger professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ejerskifteforsikringen får private til at søge rådgivning

Hos rådgivningsfirmaet Østergaard bygge & indeklimateknik står henvendelser fra private om skimmelsvampe i dag for mere end 30 procent af omsætningen. For 10-15 år siden var det 5-10 procent. Til gengæld er virksomhedens sager for det offentlige, fx undersøgelse af en hel skole eller daginstitution, faldet fra 75 til 15 procent.

”Der er en generelt større opmærksomhed på skimmel, og især ejerskifteforsikringer har betydning for det stigende antal henvendelser”, siger direktør Mikael Østergaard.

Ejerskifteforsikringen kan i nogle tilfælde dække skimmel, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Skimmelproblemet skal være så stort, at det forringer huset brugbarhed eller værdi. Hvis konstruktionerne i huset er i strid med bygningsreglementets krav på opførelsestidspunktet, vil forsikringen som regel dække.

Mere komplekse skimmelsager

Sagerne er blevet mere omfattende og komplekse end tidligere.

”Vi oplever sjældnere den lille, nemme sag, som for 10-15 år siden. I dag er det ofte saneringsfolk, der tager sig af den slags sager, hvor de tager ud og renser ned. Det er ved de større sager med skjult skimmel, hvor man ikke kan se det, men fx lugte det, vi bliver tilkaldt. Folk er meget opmærksomme og reagerer på lugten af mug samt på oplevelsen af symptomer”, fortæller Mikael Østergaard.

Hos Teknologisk Institut får man også flere henvendelser om skjult skimmel.

”De fleste henvender sig, når de kan mærke noget. Det er typisk fra folk, som ikke kan forstå, at de har været syge eller er trætte og har hovedpine, efter de fx er flyttet ind i deres nye hus. Og det er næsten 100 procent sikkert, at det er skjult skimmelvækst, som folk reagerer på”, fortæller seniorkonsulent Anne Pia Koch.

Bedre testmetoder og redskaber

Mikael Østergaard mener, at rådgiverne er blevet bedre til at teste for skimmel, og at erfaring og viden om, hvor skimlen gror og fugten kommer fra, er blevet større. Værktøjskassen til at afhjælpe skimmelproblemer er også blevet bedre, siger han. Det gælder både kemisk rensning og tørdampsafrensning af blivende konstruktioner samt flere redskaber til at minimere risikoen for, at skimlen kommer igen, bl.a. bedre fugtmembraner, korrekt ventilation og mindre fugtbelastning.

”Skimmelafrensningsfirmaerne er også blevet meget dygtigere og sørger bl.a. for afdækning, så svampesporerne ikke spreder sig til resten af bygningen. Forebyggelse er vi også blevet meget klogere på i dag. Derfor er vi bedre til at undgå, at problemerne kommer igen”, tilføjer Anne Pia Koch.

De forbedrede kompetencer på at fjerne skimmel understøttes af, at de tilgængelige testmetoder til at undersøge for skimmel er blevet bedre, mener professor Lars Gunnarsen. Svartiderne er blevet kortere og testene er blevet mere specifikke, fx med DNA-test som gør det muligt at artsbestemme skimmelsvampene og dermed give et bedre bud på, hvor de stammer fra. Han peger dog på, at der er et behov for testmetoder, som er endnu bedre til at vise skjult skimmelvækst.

”I dag kræver det ofte indgriben i bygningen. Det er besværligt og bliver tit meget dyrt pga. reparationsarbejdet bagefter, og det kan betyde, at flere er mere tilbageholdende med at få foretaget en undersøgelse”, forklarer han.

Lars Gunnarsen er dog ikke begejstret for gør-det-selv-test, som flere private bruger.

”De er ikke præcise nok og indikerer mest boligens rengøringsstandard. Det er nemt for beboeren at misforstå dem, så i stedet for at give svar, kan de være med til at øge konflikten mellem beboere og udlejer”, mener han.

Nye anvisninger om best practice i skimmelsager

Hos advokatfirmaet Pind & Partnere, som har specialiseret sig i sager om fugt og skimmelsvampe, ser man samme problemer, udfordringer og diskussioner, som de har set de sidste 15 år, men oplever dog også, at byggebranchens kompetencer på skimmelsvampe er blevet bedre.
 
”Jeg synes, ejendomsbranchen som helhed er blevet klogere til at håndtere sagerne, har fået større viden og er bedre til at passe på. Af den grund er der nok nogle sager, som vi ser færre af i dag end tidligere. Fx er der kommet mere fokus på, at de store forsikringsskader, såsom rørbrud og brandskader, håndteres ordentligt og forsvarligt, men vi ser desværre også stadig hovedet-under-armen-sager, hvor fx skadeservicefirmaer burde være bedre til at håndtere sagerne”, fortæller advokat Marie-Louise Pind.

Det kan være svært for husejeren at finde ud af, hvor alvorligt et skimmelproblem er, og hvilke undersøgelser og indgreb, der er nødvendige. Her spiller rådgiverne en central rolle. Nye SBi-anvisninger skal skabe enighed blandt rådgiverne om metodernes fordele og ulemper. Det vil også være til gavn for forbrugerne, der kan henvise til anvisningerne, når de kontakter en rådgiver. Anvisningerne udkommer i 2018.

Kontakt

Projektleder
Lene Wiell Nordberg
T: 29 69 52 85
E: lwn@realdania.dk

{{ title }}

{{ description }}