Støj ødelægger indeklima og helbred

Vi lukker øjnene, når vi skal sove, men vi kan ikke lukke for hørelsen, og derfor kan støj have konsekvenser for helbredet. Støj er nemlig blandt de indeklimaparametre, der har stor indflydelse på vores komfort og sundhed - og dermed vores livskvalitet.

Mange beboere i etageboliger er generet af både trafikstøj og støj fra naboer, og det er ikke så underligt. Over halvdelen af etageboligerne i Danmark stammer fra en tid, hvor der ikke var krav til lydisolation. Det første landsdækkende bygningsreglement med lydkrav kom i 1961, og ud af Danmarks ca. 1 mio. etageboliger, er 600.000 af dem fra før den tid.

Støj påvirker din sundhed

Trafikstøjens negative påvirkning af helbredet er veldokumenteret og kan beviseligt være årsag til forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Nye studier viser blandt andet, at risikoen for at få en blodprop i hjertet stiger med 6-8 %, hvis trafikstøjen ved hjemmet stiger med 10 dB. Til gengæld er sammenhængen mellem trafikstøj og forhøjet blodtryk knap så entydig.
 
Desuden har Kræftens Bekæmpelse undersøgt, om støj kan give kræft, og det er der meget, der tyder på. I en undersøgelse af 30.000 kvinder, der har passeret overgangsalderen, har forskerne fundet ud af, at trafikstøj øger risikoen for ikke-østrogen-følsom brystkræft. Risikoen stiger med 30 % for hver 10 dB, trafikstøjen stiger i nærheden af ens hjem. Årsagen er ifølge forskerne, at støjen forstyrrer nattesøvnen.
 
"En mulig forklaring er, at korttidssøvn kan føre til længere tids udsættelse for lys, hvilket igen kan føre til lavere mængder af stofskiftehormonet melatonin. Og melatonin har en række vigtige egenskaber, der modvirker kræft, blandt andet i forhold til immunforsvaret og reparation af DNA-skader", siger seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse.

Trafikstøjens betydning for helbredet er dermed uomtvisteligt, hvorimod helbredseffekterne af støj fra andre kilder desværre er underbelyst.

Trinlyd og luftlyd

Så hvad kan man gøre for at indrette sig mod støj? Først skal man gøre sig klart, hvilken slags støj, man har med at gøre.

Lyd transmitteres gennem bygningsdele, men også gennem utætheder, og man skelner mellem trinlyd og luftlyd. Luftlyd opstår, når lyd sætter luften i svingninger – fx er trafikstøj luftlyd. Derimod opstår trinlyd, når nogen færdes på gulve eller trapper.

"Vil man forbedre lydisolationen, handler det om at undgå utætheder og vælge lyddæmpende materialer. I facader er vinduerne som regel et godt sted at starte. En lydrude kan ofte dæmpe generne fra trafikstøj. I ældre boliger kan trinlydniveauet være meget højt, og her bør gulvkonstruktionens trinlyddæmpning forbedres", forklarer seniorforsker Birgit Rasmussen.

Lydisolér i forbindelse med renovering

Bygningsreglementet stiller krav til energiforbedringer ved renovering, men der er ingen krav om forbedring af lydisolationen. Men det burde der ifølge seniorforsker Birgit Rasmussen være.

”Potentialet til at forbedre lydisolationen i etageboliger er kæmpestort. Af de 500.000 etageboliger med træbjælkelag, der blev bygget før1950, har størstedelen formentlig et trinlydniveau på op til ca. 70 dB. Til sammenligning er kravet til trinlydniveau 53 dB i Bygningsreglement 2015. Når etageboligerne alligevel renoveres, bør man også lydisolere. Det gælder alle etageboliger bygget før 2008 og især, hvis gulvet skal udskiftes”, mener seniorforsker Birgit Rasmussen.

Enkle løsninger, stor effekt

Med enkle og billige løsninger kan man ofte opnå en reduktion på 5 dB af trinlyden i etageboliger med støbte dæk eller betondæk fra 1950’erne til 2008. Trinlyddæmpende opbygninger under strøgulve kan ofte bringe trinlydniveauet ned på det niveau, der kræves i BR15 – endda typisk uden at forøge gulvopbygningens totale konstruktionshøjde væsentligt. Det viser undersøgelser udført af Birgit Rasmussen fra SBi og civilingeniør Dan Hoffmeyer fra DELTA.

Forsøgene inkluderede ikke undersøgelser af etageadskillelser af træ, hvor det er en del vanskeligere at gå til værks

"Etageboligerne fra før 1950 har træbjælkelag, og de kan være vanskelige at forbedre lydteknisk til nutidig standard. Dog er det muligt at lægge et lydisolerende gulv på det eksisterende gulv eller opsætte et nyt loft under træbjælkelaget. Løsningerne reducerer rumhøjden i forskelligt omfang, og det kan derfor blive nødvendigt at flytte døre, radiatorer og installationer. Man kan også foretage indgreb i konstruktionen og udskifte til tungere og mere tætte materialer i træbjælkelaget", fortæller seniorforsker Birgit Rasmussen.

I et nyt forskningsprojekt støttet af blandt andre Realdania skal seniorforsker Birgit Rasmussen og forskere fra Statens Institut for Folkesundhed analysere omfang af nabostøj i etageboliger fra forskellige tidsperioder og undersøge, hvordan man bedst integrerer lydisolering i renoveringen af etageboliger.

 

Skriftlige kilder
Ekholm, O., Christensen, A.I., Davidsen, M. & Juel K. (2014). Boligmiljø. Resul-tater fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2013. København: Statens In-stitut for Folkesundhed.Jensen, A., Pedersen, T.H., Sørensen, M. & Lorenzen, K.H. (2016). Trafikstøj – et overset samfundsproblem. København: Gate 21 & Rambøll.Rasmussen, B. & Hoffmeyer, D. (2015). Lydisolation mellem boliger i etagebyg-geri – kortlægning og forbedringsmuligheder (SBi-rapport 2015:27). København: Statens Byggeforskningsinstitut. Rasmussen, B. & Ekholm, O. (2015). Neighbour and traffic noise annoyance at home – prevalence and trends among Danish adults. Proceedings of EuroNoise 2015. Maastricht.