x

Realdania på Building Green

Pressemeddelelse 12. oktober 2016

Vi stiller spørgsmålet ”Hvordan lykkes den grønne omstilling?” på Building Green-konferencen den 2.-3. november 2016, hvor blandt andre vores direktør, Anne Skovbro, deltager. Vi er desuden vært for en event om indeklima.

Realdanias to arrangementer på Building Green

Hvordan lykkes den grønne omstilling?
2. november 2016 kl. 11:00 (Hovedscene)

Realdanias filantropidirektør, Anne Skovbro, indbyder til debat om, hvem og hvad der skal drive den grønne omstilling i dansk byggeri og byudvikling i de kommende år. Med på scenen har hun en række beslutningstagere, som alle har en rolle i udviklingen, men hvordan kan de hver især bedst bidrage, og hvordan skal vi samarbejde?

Mød: Louis Becker, Design Principal og Partner, Henning Larsen Architects, John Schmidt Andersen, Borgmester, Frederikssund Kommune, Marius Møl-ler, Direktør for Ejendomme, PensionDanmark og Martin B. Lindgreen, Vicedirektør, Trafik- og Byggestyrelsen.

Moderator: Rasmus Rune Nielsen, Partner ANDEL.

Alle har ret til et bedre indeklima – uden at det koster ekstra!
3. november 2016 kl. 11:00 (VIP Discussion)

Vi inviterer til en introduktion til den seneste forskning om indeklima, konsekvenser for os der bor i husene, og Realdanias seneste demonstrationsprojekt, Sunde Boliger (link), som viser hvordan man kan imødegå mange problemer indenfor en almindelig byggeøkonomi ved at tænke nyt og anderledes.

Mød: Kristian Nordheim, partner, arkitekt maa, Pluskontoret Arkitekter A/S, Anders Lendager, indehaver, arkitekt maa, Lendager Group, Steffen Maagaard, Koncernkompetencechef, Energi og Indeklima, Civilingeniør, MOE A/S, Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd og Lene Wiell Nordberg, Arkitekt, PhD., projektleder i Realdanias initiativ Et Godt Indeklima.

Moderator: Jørgen Søndermark, Arkitekt og ingeniør, projektleder for Sunde Boliger hos Realdania By & Byg.

Derudover anbefaler vi følgende events på Building Green

  • Julien de Smedt, grundlægger og direktør i JDS Architects fortæller om, hvordan de arbejder med at tillade og indarbejde vegetation og åbne arealer i arkitekturen. Hovedscenen, 2. november kl. 14:00.
  • Brandon Specketer, partner i COOKFOX fortæller om, hvad arkitekter kan gøre for at bekæmpe klimaforandringer. Brandon vil præsentere COOK-FOX’s arbejde og diskutere de skiftende designimperativer for arkitekter i New York. Hovedscenen, 3. november kl. 14:00.
  • Prof. Dr. Michael Braungart fortæller om, hvordan Cradle to Cradle-design hylder innovation ved aktivt at forbedre kvaliteten af biodiversitet, luften og vandet samtidig med at være netto energi bidrager. Hovedscenen, 3. november kl. 15.00.
  • Danmarks nye stjernearkitekt Dan Stubbergaard fortæller ud fra cases under overskriften ”Our Urban Living Room”. Hovedscenen, 3. november kl. 12:00.
  • Building Innovation er et nyt stort område dedikeret til innovation. Hver dag kl. 13.00-15.30 pitcher nytænkende virksomheder deres bæredygtige løsning overfor et mentorpanel. Kom forbi, bliv inspireret og fortæl os om DIN innovative løsning til byggeriet.

 

Praktisk 

Building Green er er en fagevent, der henvender sig til boligforeninger, andelsforeninger, arkitekter, offentlig/private bygherrer, entreprenører, byplanlæggere, personer med særlig interesse for bæredygtigt byggeri og byrum m.fl.

Med 125 talere, 27 seminarer og over 500 bæredygtige produkter er der utroligt meget at opleve i år. Vi anbefaler derfor at man forbereder sit besøg. Building Green åbner begge dage kl. 09.00 og lukker kl. 17.00.