Rådgiverteams valgt til Folkemøde-byen Allinge

13. april 2015

JAJA, MUTOPIA og SLA er sammen med hver deres team af dygtige underrådgivere valgt til at indgå i parallelopdraget om en helhedsplan for Folkemødet og Allinge.

I alt ansøgte 15 tværfaglige teams om prækvalifikation på opgaven, som går ud på at udvikle en strategisk og bæredygtig helhedsplan, der skal bidrage til at styrke Allinges identitet og skabe fornyet synergi mellem det årlige Folkemøde, Danmarks politikfestival, og hovedbyen på Nordbornholm. Bornholms Regionskommune og Realdania indgik i begyndelsen af 2015 et partnerskab om helhedsplanen. Borgere og interessenter har også været inddraget i processen.  

 

Sammensætningen af teams er sket på baggrund af en annonceret opgaveformulering. Her er de blevet forberedt på at blive udfordret inden for et bredt emnefelt. Blandt andet:  

  • Multifunktionelle faciliteter

  • Logistik

  • Faciliteter til forplejning og overnatning

  • Social- og miljømæssig bæredygtig udvikling

  • Kulturproduktion

  • Interessentinddragelse

  • Nytænkning af byrum og infrastruktur

  • Allinges samspil med de omkringliggende byer og landskaber

  • Bosætning, turisme og erhvervsudvikling i yderområder

De tre udvalgte teams er vurderet ud fra deres samlede kompetencer, de valgte samarbejdsrelationer, deres respektive referencer og det enkelte rådgiverteams ressourcer set i forhold til opgavens størrelse. Da der er tale om et parallelopdrag, hvor spidskompetencer kan sættes i spil, er der desuden lagt vægt på, at de tre valgte teams råder over efterspurgte faglige kvalifikationer.

FAKTA

Citater
Karen Skou, projektchef, Realdania siger: ”Ansøgerfeltet har været rigtig flot. Nu har vi valgt tre teams, som vi er overbeviste om, kan bidrage til udviklingen af en stærk helhedsplan for Allinge, så byen kan blive et endnu bedre sted at bo, en fin ramme for de mange turister og ikke mindst for Folkemødet.”

Winni Grosbøll, borgmester, Bornholms Regionskommune siger: ”Det bliver spændende at se, hvilke planer og ideer de tre dygtige tværfaglige teams vil pege på som bærende for den videre udvikling af Allinge og Folkemødet frem mod 2025: Det er en kompleks opgave med tilsvarende stort potentiel i forhold til at løfte Allinge og nye muligheder for Bornholm.”

 

Udvalgte teams med underrådgivere:

- JAJA ARCHITECTS APS i samarbejde med Schønherr A/S; Boris Brorman Jensen og Jens Folmer Jepsen
-
MUTOPIA ApS i samarbejde med Erik Brandt Dam arkitekter Aps; Center for Regional- og Turismeforskning og Lars Rasmussen
-
SLA i samarbejde med Blå streg aps; Foreningen Roskilde Festival; Kvistgaard Consulting; Hird&Ko Aps og Rikke Brandt Broegaard

Vurderingsudvalg:
- Borgmester Winni Grosbøll (formand)
-
Projektchef i Realdania Karen Skou
-
Formand for Teknik og Miljøudvalget, Carsten Scheibye

Derudover deltager følgende tre fagdommere:
- Arkitekt Ole Schrøder, fagdommer i strategisk byplanlægning & landskab, partner i Tredje Natur
-
Arkitekt Franz Drewniak, fagdommer i arkitektur & byrum, indehaver af Bauen
-
Direktør i Lokale- og Anlægsfonden Espen Danielsen, fagdommer i innovation, festivaller, yderområder & lokalsamfundsudvikling

Den videre proces
Samarbejdet med de tre teams starter med et todages kick-off møde i Allinge den 20.-21. april 2015. Processen med parallelopdraget tillader en dynamisk arbejdsproces frem mod den endelige aflevering af resultatet, der offentliggøres den 9. november 2015.

De tre teams vil være til stede på Bornholm og arbejde under Folkemødet i år den 11.-14. juni.

Øvrige rådgivere på parallelopdraget:
- Proces og bygherrerådgiver Søren Femmer Jensen, CO-Creative
-
Sekretariat for parallelopdraget Anne-Mette Bølling, Arkitektkonkurrencerdk
-
Faglig konsulent Anne Katrine Hornemann, Blue Bakery

Pressemeddelelsen er udsendt af Bornholms Regionskommune. 

{{ title }}

{{ description }}