Arkitekturen kan være med til at helbrede

Det er, som om huset giver mig et kram,” udbrød en besøgende, første gang han trådte ind i én af de nye kræftrådgivninger. Hans beskrivelse er rammende for, hvordan arkitekturen påvirker én i de nye ’Livsrum’, som er bygget ud fra nogle helt særlige arkitektoniske principper. Vi har i Rum for alle støttet seks af disse Livsrum sammen med Kræftens Bekæmpelse i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Næstved og Roskilde. Et syvende er på vej i Herlev.

 

Hospitals- og institutionsbygninger er ofte intimiderende, kolde og forvirrende at være i, især hvis man er syg. Det giver utroligt dårlige betingelser for helingsprocessen. I de nye kræftrådgivninger har man derfor forsøgt at skabe trygge rammer for patienter, pårørende og personale – en slags professionel hjemlighed. Det lyder måske selvmodsigende, men jeg synes, at Livsrum-projektet er et eksempel på, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe et sted, hvor sundhedspersonalet har plads til at udøve deres faglighed, og brugerne samtidig kan føle sig hjemme.

 

Arkitektur der heler De seks kræftrådgivninger ligger nær hospitalernes kræftafdelinger, men har et markant anderledes arkitektonisk udtryk. De fleste af rådgivningerne består af flere mindre bygninger, tilpasset den lokale kontekst – og de villaområder de er placeret i.

 

Indvendigt har husene et hjemligt udtryk og er beklædt med træ og indrettet med pejse, åbne køkkener, nicher, bløde sofaer, integrerede reoler og store vinduespartier, der også giver mulighed for at sidde. Man har næsten overalt udsigt til noget grønt.

 

De unge arkitekter, der står bag husene, har i bygningernes disponering lagt stor vægt på, at man skal kunne vælge, om man vil være sammen med andre eller alene. Derfor ligger de større, åbne fællesrum i midten, omkranset af små, intime rum, som man kan trække sig tilbage til. De besøgende kan selv vælge, om samtalen skal finde sted i haven, i en sofa eller ved et bord, og om den skal foregå i et lukket samtalerum eller ude, hvor der er andre. På den måde kan de ansatte rådgivere – som for eksempel er psykologer, sygeplejersker eller socialrådgivere – møde hver enkelt bruger, der hvor han og hun er, og indrette samtalen efter det.

 

For børnene er der også mulighed for at vælge, hvor længe de vil sidde med til rådgivningssamtalen. Når de får brug for en pause, kan de trække ud i fællesrummet, hvor de kan spille playstation, male eller snakke med andre, mens deres mor eller far fortsætter samtalen. Rummene er ikke skarpt opdelt, så børnene kan frit gå frem og tilbage og dermed være med på deres egne betingelser.

 

Livsrum og glade dage Når man træder ind i en rådgivning, bliver man straks mødt af frivillige, som byder velkommen. Der er mulighed for at tale med en rådgiver, men det er ikke et krav. Man kan sagtens bare være. Tage en lur på en sofa, få en kop hjemmebrygget kaffe eller gå en tur i haven. Eller deltage i motionshold, yoga eller mindfulness.

 

I dag kan vi se, at der mange steder i landet kommer dobbelt så mange brugere i rådgivningerne, som der gjorde før. De unikke rammer tiltrækker simpelthen mennesker, der har lyst til at være der, og rigtig mange frivillige, patientforeninger og netværksgrupper har taget husene til sig. Det giver mange steder masser af liv – også om aftenen, når medarbejderne er gået hjem, og brugerne kan lukke sig ind med egen nøgle. Som noget nyt er flere rådgivninger ved hjælp af frivillige også begyndt at holde huset åbent i weekenden.

 

Inddrag brugerne  Jeg har været imponeret over, i hvor høj grad de unge arkitekter har lyttet til både personale, frivillige og brugere lige fra starten, som har deltaget i workshops og kommenteret på byggeriet undervejs.

 

Samtidig har der været et tæt samarbejde med sygehuse, kommuner og en række andre interessenter gennem hele processen. Og i de færdige huse samarbejdes der tæt med de nærliggende hospitaler. Flere steder ligger hospitalets motionshold i rådgivningen, og læger og sygeplejersker opfordrer deres patienter til at besøge rådgivningen. Det er et godt eksempel på, at det betaler sig at skabe samspil mellem det offentlige sundhedsvæsen og tilbud fra patientforeninger.

 

Fremtidens sundhedsbyggeri Det er vores erfaring fra ’Livsrum’-projektet, at man med de rette omgivelser kan gøre en forskel. Helende arkitektur er selvfølgelig ikke en erstatning for den lægefaglige indsats, men kan supplere den ved, at omgivelserne understøtter det arbejde, der udføres. Den fleksible og åbne rådgivning mener jeg f.eks. ikke ville kunne finde sted uden de rigtige arkitektoniske rammer.

 

Det er helt afgørende i planlægningen af fremtidens sundhedsbyggerier, at man prioriterer lys, luft, ro, natur og bevægelse i arkitekturen for at understøtte respekten og omsorgen for den enkelte. For det er langt fra kun kræftpatienter, der har brug for helende arkitektur. Erfaringerne med at bygge ud fra brugernes behov kan og bør omsættes til projekter til andre målgrupper.

 

Inspirationen til husene stammer fra de skotske Maggie Centres og principperne om helende arkitektur. Læs mere om Livsrum-projekterne på Realdania.dk. 

 

Dette blogindlæg er oprindeligt udgivet af Per Schulze på LinkedIn. Her kan du også se kommentarer til indlægget og selv skrive en kommentar.
Blogindlægget 'Arkitekturen kan være med til at helbrede' af Per Schulze på LinkedIn