Agenda Kulturarv

Kulturarvsstyrelsen og Realdania satte med det fælles projekt Agenda Kulturarv fokus på, hvordan landets kommuner kunne udnytte kulturarven som en løftestang til at styrke profilen og tiltrække borgere, erhverv og turisme.

Efter strukturreformen er det blevet kommunernes opgave at udarbejde retningslinjer for de kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier, og dermed er kommunerne den største forvalter af den danske kulturarv.

Med Agenda Kulturarv ønskede Realdania og Kulturarvsstyrelsen at inspirere kommunerne til at udvikle ideer og metoder til, hvordan de kunne arbejde strategisk med kulturarven som et middel til at skabe vækst og udvikling.

Fire kulturarvskommuner

I perioden 2005-2007 blev et forsøg med kulturarvskommuner gennemført. 54 af landets 98 kommuner ansøgte om at være med i forsøget, og heriblandt blev Haderslev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg kommuner valgt ud.

De fire kommuner fik hver især støtte til et projekt, der skulle give konkrete erfaringer med at inddrage kulturarven mere aktivt i den kommunale udvikling, blandt andet indarbejdet i kommunernes planstrategier. 

Agenda Kulturarv del 2

Et nyt forsøg med kulturarvskommuner blev skudt i gang i 2008, og årets kulturarvskommuner blev: Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner), Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune.

Vægten blev i anden omgang af Agenda Kulturarv lagt på projekter, der lå inden for områderne: Landbebyggelser i områder med stort bymæssigt udviklingspres, omdannelse af havnearealer og andre industriområder og bygningskulturens turistmæssige potentialer.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2004
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2009
  • Støttebeløb
  • 4 mio. kr.
  • Partnere
  • Kulturarvsstyrelsen

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Nyheder

  • Projekter

{{ title }}

{{ description }}