Kulturarvskommuner – en succes

Pressemeddelelse

13. september 2011

Kommunerne, der bruger kulturarven aktivt, er i høj kurs. Borgere og virksomheder sætter pris på kulturarven og befinder sig godt de steder, hvor kulturarven er profileret. Det viser evalueringen af Kulturarvsstyrelsens og Realdanias to forsøgsrunder med kulturarvskommuner.

Det betaler sig for kommunerne at sætte fokus på kulturarven. Borgerne og virksomhederne bliver i området, og nye flytter til, når kommunen også kan tilbyde en særlig kulturprofil med aktiv kulturarv.

Det viser evalueringen af det såkaldte Kulturarvskommuneprojekt, som Kulturarvsstyrelsen og Realdania søsatte i 2006 i samarbejde med fire kommuner, udvalgt blandt ikke færre 53 ansøgere. De fire kommuner var begejstrede og det førte til, at endnu et projekt så dagens lys i 2008. Også denne gang var der tale om et i udbud, hvor 33 kommuner kappedes om de fire pladser.

Ideen til projektet opstod på baggrund af Kulturarvstyrelsens og Realdanias landsdækkende undersøgelse af den danske befolknings holdning til kulturarv. Undersøgelsen fra 2005 viste bl.a., at over 70 pct. fandt, at kulturarven er vigtig for borgernes velbefindende og virksomhedernes trivsel.

Blivende resultater
Og nu viser rapporten ”Effektevaluering af Kulturarvskommuneprojektet” af konsulentfirmaet Leader Pluss, at Kulturarvskommuneprojektet har været meget vellykket set fra kommunernes side. Evalueringen konstaterer, at der er skabt mange og blivende resultater i de otte lokale projekter og generelt en øget synlighed om kulturarven.

Konsulenterne bag evalueringen, Leader Pluss, skriver, at der er sket en positiv målopfyldelse i projektet. Målet har været, at sætte fokus på kulturarven i planlægningen og udvikle nye metoder til at arbejde med kulturarven, så det bliver en ressource frem for en forhindring i den kommunale udvikling. Og alle kommunerne har indarbejdet kulturarven i deres planstrategi eller direkte i kommuneplanen.

På dagsordenen
Fra de medvirkende kommuner er der også positive røster. Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Hans Christian Maarup, anbefaler, at andre kommuner tager kulturarven med i planprocesserne. ”De sidste to års arbejde med kulturarven har været med til at styrke sammenhængskraften med udgangspunkt i den fælles fortælling om fjorden. Jeg er sikker på, at kulturarven også fremover vil være en vigtig fællesnævner for samarbejdet omkring udvikling af kommunen. Vi er kulturarvskommune, og det vil vi blive ved med at være”.

Konsulenterne vurderer, at Kulturarvsstyrelsen og Realdania med relativt få midler har fået sat kulturarven på dagsordenen og mobiliseret en række kommuner. Samtidig vurderer konsulentrapporten, at den politiske forankring i kommunerne er afgørende for effekter på længere sigt. De anbefaler derfor, at Kulturarvsstyrelsen prioriterer synlighed i kommunerne og især fokuserer på det politiske og det øverste administrative niveau.

Send videre
”Kommunerne er begyndt at se kulturarv som et aktiv, der spiller sammen med kommunernes udviklingsplaner. Vi kigger nu på muligheder og i mindre udstrækning på barrierer. Det er utroligt positivt, og vi vil meget gerne fortsætte samarbejdet med kommunerne ad den vej, som Kulturarvskommuneprojektet har været med til at skabe,” siger direktør i Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk.

Også hos Realdania er der tilfredshed med resultatet af kommuneforsøget. ”Målet med Kulturarvskommuneprojektet har været at sætte fokus på kulturarven i den kommunale planlægning og udvikle nye metoder til at arbejde med bygningsarven som en ressource – og det er i høj grad lykkedes. Vi håber, at mange kommuner vil tage bolden op fra pionérkommunerne, som har vist, at kulturarven er værd at satse på,” siger direktør Hans Peter Svendler.

Ovenstående pressemeddelelse er udsendt af Kulturarvsstyrelsen.

{{ title }}

{{ description }}