35 kommuner under lup i en detaljeret analyse af boligmarkedet og befolkningen i yderområderne.

Realdania har igangsat analyser af 35 kommuners boligmarked og befolkning. Analyserne udarbejdes via en model kaldet SMILE. Modellen simulerer udviklingen i alle danske borgeres liv, hvad enten det gælder deres fødsel, bopælskommune, uddannelsesvalg, erhvervsstatus eller samlivsform, boligtype og meget mere. Modellen kan ligeledes redegøre for kommunernes indtægts- og udgiftsniveau. Derudover kan den redegøre for kommunernes konkurrenceevne over for andre kommuner, fordi den detaljeret beskriver, hvor mange personer, der flytter ud af kommunen og hvor de flytter til. Modellen oplyser også, hvilke kommuner tilflytterne kommer fra.

Forventningen er, at analyserne kan give kommunerne et værktøj, der kan understøtte strategiske overvejelser og give et bedre beslutningsgrundlag i forhold til den langsigtede planlægning. Værktøjet har særligt fokus på, hvordan den fysiske planlægning kan tage højde for de mest sandsynlige demografiske udviklingsmønstre, udviklingen på arbejdsmarkedet og i uddannelsesmønstrene.

Arbejdet starter den 1. december 2015, og der er afsat ni måneder til projektet som udføres af DREAM og Boligøkonomisk Videncenter. Analyserne er støttet af Realdania og gennemføres som en del af aktiviteterne i Realdanias program Mulighedernes Danmark. Programmet har til formål at styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer, til gavn for hele landet.



Projektfakta

  • Påbegyndt
  • December 2015
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2016

Kontakt

Stine Lea Jacobi Programchef

  • Projekter

{{ title }}

{{ description }}