x

Et bidrag til fremtidens skole 

Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Pædagogiske Universitets Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik gik sammen for at bidrage med et nyt og helhedsorienteret syn på fremtidens skole.

Deres vision var at tænke sundhed mere tydeligt ind i samspillet mellem pædagogik, byggeri og daglig planlægning. Der blev desuden etableret et samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Afdeling for Dokumentation og Forebyggelse.

Projektets formål var at undersøge, hvordan skolebyggeri og pædagogik kan fremme børn og unges sundhed, trivsel og kompetenceudvikling. Baggrunden for projektet var, at der i de kommende år efter blev investeret milliarder både i nyt dansk skolebyggeri og i modernisering af de eksisterende skoler.

Projektet omfattede interviews med lærere, elever og tekniske rådgivere samt analyser af skolebyggeri fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Visionen var undervejs at afprøve de opnåede erfaringer i aktuelle renoveringer og nybyggerier.

Projektet blev igangsat i 2004 og forløb over tre et halvt år. Vi har sammen med Aase og Ejnar Danielsens Fond støttet forskningsprojektet.

Bogudgivelse

Bogudgivelse

I 2010 udkom antologien Apropos. Arkitektur, Pædagogik og Sundhed, som er et delresultat af projektet.

Apropos. Arkitektur, Pædagogik og Sundhed
Af René Kural, Bjarne Bruun Jensen og Inge Mette Kirkeby.
Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 2010.
ISBN: 978-87-87136-95-2