Åbent hus i Charlottenlund:
Et sjældent kig indenfor i Arne Jacobsen eget hus

Siden Realdania By & Byg for godt ti år siden købte og restaurerede Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund for at bevare det for eftertiden, har huset været lejet ud til privat beboelse. Med store mellemrum sker det, at huset skifter lejer, og offentligheden bliver inviteret indenfor. Det er seks år siden, at huset sidst var åbent for offentligheden, men i februar sker det igen. Dermed er der mulighed for at komme helt tæt på de arkitektoniske løsninger og detaljer, som placerer Arne Jacobsen i en klasse for sig.

- Huset viser de første spæde skridt på vej ud af én verden og ind i en anden. Arne Jacobsen mestrede det helt moderne samtidig med, at han holdt fast i kvaliteten fra den gamle verden. Det er det, der gør ham til så enestående en arkitekt - en af de allerstørste, vi har haft, lyder det fra arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Per Troelsen.

Per Troelsen stod i spidsen for den restaurering, som Realdania By & Byg gennemførte af Arne Jacobsens hus i 2006-2007, og han har derfor et indgående kendskab til huset og de arkitektoniske tanker bag.

- Arkitekternes første huse står altid og vibrerer på en helt særlig måde. De emmer ofte af en næsten barnlig begejstring for fremtiden og det nye, men samtidig har de noget af det gamle med sig. Det gælder også for Arne Jacobsens hus i Charlottenlund, siger Per Troelsen. 

Flashede formuen

Huset er Arne Jacobsens første eksempel på en bebyggelse med inspiration fra den internationale funktionalisme, og det var med sin skarpskårne bygningskrop, flade tage og hvidmalede betonmure datidens mest moderne hus i Danmark. Men inde bag den moderne funkisskal gemte sig et ekstremt traditionelt og reaktionært hjem.

I modsætning til andre af tidens fremsynede arkitekter, fx Edvard Heiberg og Poul Henningsen, som forsøgte at omstrukturere rummene og angribe det at være familie på en anden måde, var Arne Jacobsen lidt mere højborgerlig i sin tilgang til livet. Han lagde heller ikke skjul på, at det var et dyrt hus.

Eksempelvis skulle de synlige støbejernsradiatorer signalere, at der var centralvarme, og at komforten var langt højere end i huse med kakkel- eller koksovne. Og i entreen er døren ind til køkkenet udstyret med et meget dyrt og moderne funkishåndtag i bakelit og rustfrit stål, hvorimod håndtaget på indersiden, hvor kun stuepigen og hustruen kom, blot er et billigt knebelgreb.

- Man flashede pengene dér, hvor gæsterne kom, og så sparede man alle de andre steder, fortæller Per Troelsen.

Arne Jacobsen indrettede sig desuden med en del møbler, som man kunne forvente at finde hos en bedsteborger fra det 19. århundrede; antikke stole, ægte tæpper, et bord og et flygel med snoede ben og en masse nips.

- Jacobsen smed ikke sin indretningsstil over bord, bare fordi verden blev moderne. Han blandede mange forskellige materialer, som til sammen gav en enormt stor oplevelse af stoflighed, forklarer Per Troelsen og tilføjer, at Jacobsens mesterlige evne til at orkestrere mange materialer især blev tydelig, da han 30 år senere tegnede SAS Royal Hotel i København.

Huset åbnes kortvarigt for offentligheden

Selvom huset rummer aspekter fra den borgerlige villa, peger det også fremad mod nye tider. Ventilationsanlæggene under vindueskarmene, de særlige messingbakker til urtepotter, stålbordpladerne i køkkenet og den skibsagtige jerntrappe til tagterrassen er klare moderne elementer. Og så er placeringen af tagterrassen så højt oppe usædvanlig.

- Hvis man sætter sig op på sådan en tagterrasse i et nybyggerkvarter, så udstiller man virkelig sig selv. Rent socialt har det været helt uhørt for nogle. Balkoner og altaner er oprindeligt tænkt som dekorative elementer, så der er meget socialhistorie i det, påpeger Per Troelsen.

Den hvide funkisvilla står i dag som et ikon for Jacobsens internationale periode, og huset er – her 85 år senere – stadig et interessant og vigtigt bygningsværk at beskæftige sig med. I februar åbnes den hvide funkisvilla kortvarigt for offentligheden,