Ballum Sluse

Ved udløbet af Brede Å i Sønderjylland ligger Ballum Sluse og styrer vandstrømmene gennem Ballum-Astrupdiget, der beskytter Ballummarsken mod stormfloder. På diget, oppe i højden, får man en helt særlig udsigt ud over Vadehavet til den ene side og de bløde, grønne inddæmmede marker og å-løb til den anden.

Vision 

Ballum Sluse er fra 1915, og er ejet og drevet af digelaget for Ballum-Astrupdiget. Diget og slusen vidner om vestsønderjydernes årtusindlange kamp mod havet. I dag er Ballum Sluse et godt sted at få en oplevelse af Vadehavets flade landskab. Her kan besøgende i fred observere vandet og lade sig indtage af langsomheden og det betagende kulturmiljø.

Adgangen til stedet stemte dog ikke overens med landskabets kvaliteter. Derfor var der behov for ankomstfaciliteter, der kunne bidrage til at bevare og udvikle muligheden for at få en stilfærdig, men stærk oplevelse i det enestående landskab.

Det enestående landskab

Ballum marsk er et enestående natur- og kulturlandskab. Området er præget af vekselvirkningen mellem den frodige jords tiltrækning og den truende nærhed af havet med jævnlige oversvømmelser og faren for stormfloder.

Stedet er præget af et rigt dyreliv; i marsken ved Ballum Sluse kan man se tusindvis af vade- og andefugle samt rovfugle. Man kan desuden være heldig at observere sæler i området. Ballum Sluse er også et oplevelsespunkt på det landsdækkende cykelrutenet.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2012
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2013
  • Støttebeløb
  • 2,5 mio. kr.
  • Partnere
  • Tønder Kommune

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Kort

  • Projekter

Kort

Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro

Projekter Se alle projekter

Henne Strand

Rubjerg Knude

Matchmakingzone Klitmøller (Cold Hawaii)

Kalø Slotsruin

{{ title }}

{{ description }}