x

En af Danmarks ældste stubmøller

En af Danmarks ældste bevarede stubmøller er Bechs Mølle i Svanekes nordlige udkant. Møllen er opført for omkring 400 år siden. Oprindeligt stod møllen direkte på klippen, men i 1866 fik den en fod af træ.
Møllen er godt bevaret med meget originalt tømmer med navnetræk og årstal. Ved indbygningen af mere maskineri er der etableret flere interessante konstruktioner i maskineriet, som stort set er bevaret.
Bechs stubmølle har stor antikvarisk værdi, og både Foreningen Bornholm og Svanekes Venner som har gjort og gør fortsat en god indsats for bevaring af den fredede mølle.

Gennemgåede renovering

Møllen trængte dog til en gennemgående renovering. Taget var utæt, de gamle spåner trængte til at blive skiftet ud og vingerne havde skjult råd inde i tømmeret og måtte skiftes ud sammen med selve akslet. På den måde kom møllen til at stå flot og ny restaureret i forbindelse med Svanekes 45 års købstadsjubilæum i 2005. Vi har støttet arbejdet af flere omgange med i alt omkring 225.000 kr.

Den levende bygningsarv

Projektet er støttet gennem vores filantropiske program den levende bygningsarv. I programmet er der blandt andet fokus på at aktivere vores fælles bygningsarv, så den brugsmæssigt kan følge med tidens udvikling.