Bevægelseslandskab i Kastrup

Med det nye "Bevægelseslandskab i Kastrup" har lokale og beboere i Vægterparken fået et stort grønt udeområde på 15.000 m2 med skønne rekreative områder og masser af plads til leg og bevægelse.

Et nyetableret bevægelseslandskab i Kastrup er med til at åbne området op og skabe et fælles, tilgængeligt rum til leg, bevægelse og afslapning, der appellerer til alle aldersgrupper på tværs af kulturelle og sociale skel.

Bevægelseslandskabet er etableret på et kuperet terræn (overskudsjord efter anlæg af metro), hvor eksisterende faciliteter er suppleret til ét samlet anlæg med forskellige temalandskaber med fokus på leg, sport og bevægelse for børn og unge samt en blomsterhave for voksne og ældre. Terrænet, bakkerne og beliggenheden i bebyggelsens randzone er kommet i spil i form af nye fleksible udendørs rum.

Udfordrende aktivitetstilbud 

Gennem bevægelseslandskabet er det etableret en forbindelseslinje, der er koblet op på det eksisterende stisystem for at sikre en god tilgængelighed fra naboområderne. Anlægget kan rumme både udfordrende aktivitetstilbud så som tovbaner, klatreskov, kæmpegynger, balanceredskaber og faciliteter til fællesskab i form af en festplads og et udendørs mødested med udsigtstårn.

Bevægelseslandskabet er desuden synligt fra den forbipasserende metrolinje mellem Københavns centrum til Kastrup Lufthavn.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2013
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2015
  • Støttebeløb
  • 2 mio. kr.
  • Nyheder

  • Kort

Kort

Vægterparken 430, 2770 Kastrup

{{ title }}

{{ description }}