I 2014 gennemførte Realdania, Københavns Kommune og Jeudan en undersøgelse af, hvordan Business Improvement Districts (BID) kan bruges i Danmark, som en ny samarbejdsmodel, der kan bidrage til at forbedre livskvaliteten i byerne.

I Danmark har vi tradition for, at kommunerne alene har ansvaret for at etablere og drive de offentlige byrum. Men i de senere år har vi set, hvordan private parter i stigende grad er med til at finansiere etablering af byrum, fordi de oplever, at kvalitet i byrummet betaler sig.  Flere steder i udlandet er man gået skridtet videre – her tager de private også medansvar for drift af byrum, når byrummet er etableret.

Erfaringer fra New York, London, Hamburg, Dublin og mange andre byer tyder på, at den danske model, hvor det offentlige har ansvar for anlæg og drift af offentlige byrum, med fordel kan gentænkes, så private aktører i højere grad får mulighed for at engagere sig i byens udvikling.

Et Business Improvement District – også kaldet BID - er en model, der giver private aktører mulighed for at tage mere ansvar for de byrum, som de bor i og driver forretning i. Det kan f.eks. være at vedligeholde byrummet, gøre det renere, gøre det tryggere at færdes i, afholde events, der kan samle beboerne eller lokke folk til udefra, og gøre det mere tilgængeligt.

Et BID-initiativ bliver finansieret af et obligatorisk kontingent fra ejendomsejerne og erhvervslejerne i kvarteret. Der er brug for finansiering til at udføre opgaverne, men nogle gange anvendes også frivillig arbejdskraft til at løfte visse opgaver. Det er dog vigtigt at understrege, at et BID typisk er en non-profit organisation.

BID-lovgivning
En central forudsætning for BID er, at der er en lovgivning, der giver mulighed for at opkræve et obligatorisk kontingent, som finansierer BID’et. Selvom der i Danmark er eksempler på initiativer, der er realiseret med frivillige samarbejdsaftaler, viser erfaringer, at det kræver mange kræfter at skabe opbakning til frivillige ordninger. BID-modellen giver mulighed for at etablere forpligtende samarbejder, der sikrer ressourcer til større tiltag og en dedikeret indsat i 3-5 år ad gangen.

Erfaringerne fra udlandet viser, at BIDs har været gode til at skabe og styrke engagement og netværk i lokalsamfundet. En BID-organisation driver sit byrum, men samarbejder meget tæt med både kommune og civilsamfund. På den måde bliver en række opgaver løftet, som der ellers ikke ville være ressourcer til.

I publikationen "Business Improvement Districts" og rapporten “BID i Danmark?” finder du viden om, hvilke udviklingsmuligheder et BID byder på, hvilke opgaver et BID varetager, hvem det involverer, og hvordan det finansieres og organiseres. Publikationen præsenterer en række internationale eksempler på BIDs og ser på udfordringerne ved de frivillige modeller, der anvendes i Danmark i dag. Eksemplerne er ikke en facitliste – men en inspirationskilde.

Du kan bestille trykte eksemplarer af publikationen ved at skrive til info@realdaniabyogbyg.dk.

”Frivilligt BID” på Kvæsthusmolen
Med inspiration fra især Bryant Park i New York er de to grundejere på Kvæsthusmolen i København - Kulturministeriet og Jeudan - og med Realdania som bidragyder, gået sammen om et dansk eksempel på et ”frivilligt” Business Improvement District.

Parterne har sammen stiftet foreningen Ofelia Beach, som skal stå for udvikling af bylivet på den kommende nye Kvæsthusplads ved Skuespilhuset. Pladsen forventes at stå færdig omkring årsskiftet 2015/2016 og åbnes officielt i foråret 2016.

Læs mere på Kvæsthusprojektets hjemmeside.

Projektfakta

Kontakt

Peder Lind Pedersen Teamleder

  • Publikationer

  • Konference 2015

  • Spørgsmål og svar om BID

  • Artikel: Bedre byer med BID

Konferencen "BID - fremtidens offentlige-private samarbejde i byerne?"

Konferencen "BID - fremtidens offentlige-private samarbejde i byerne?"

Mulighederne i BID-modellen blev mandag den 4. maj drøftet på konferencen ”BID - fremtidens offentlige-private samarbejde i byerne?” i Odense, hvor en række offentlige og private aktører var samlet. 

Konferencen satte fokus på internationale erfaringer og lagde op til debat om perspektiverne ved at indføre Business Improvement Districts i Danmark. Det centrale spørgsmål var:

Hvor langt kan vi komme med de eksisterende modeller og hvilke fordele der vil være ved at indføre BID?

Opsamling fra konferencen
Her kan du hente en opsamling fra konferencen med resuméer af de enkelte oplæg.

Hent Realdania Bys opsamling fra konferencen om BID 4. maj 2015 (pdf).

Hent præsentationer fra konferencen
Nedenfor kan du hente præsentationerne fra konferencen, hvor både oplægsholdere fra ind- og udland præsenterede deres perspektiver på BID.

1. Velkomsttale, Jesper Nygård, adm. direktør, Realdania

2. Business Improvement Districts, Mo Aswat, Director, The Mosaic Partnership

3. Sharing the Dublin Experience, Richard Guiney, Dublin Town

4. Business Improvement Districts – Public-private Partnerships for Livable Cities, Heiner Schote, Hamburg Chamber of Commerce

5. BID forsøgsprojekt på Sankt Annæ Plads og Kvæsthusmolen, Peter Spøer, direktør, Jeudan

6. Byudvikling, partnerskaber og potentialer for BID i Odense, Anne Velling Christiansen, Direktør, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune

7. BID-modeller i dansk ret, Kurt Helles Bardeleben, partner, advokat, Lett

Spørgsmål og svar om BID

Spørgsmål og svar om BID

Living Cities v/Julie Holck har rådgivet og bistået med udarbejdelsen af i alt 49 spørgsmål og svar om BID.

Download en pdf med spørgsmål og svar om BID.

Bedre byer med BID

Bedre byer med BID


I Danmark har vi tradition for, at kommunerne har ansvaret for at etablere og drive de offentlige byrum. Men i udlandet tager private parter ofte et medansvar. Det gør de i den offentlig-private samarbejdsform BID. Og måske er der inspiration at hente. 

Artikel i Teknik & Miljø, december 2015, af Ole Bach, direktør, Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet og Annette Walter, seniorprojektleder, COWI. 

Dublin, Hamborg, London, New York. Listen af byer, hvor offentlige og private forener kræfterne i BID-samarbejder, er lang, og på verdensplan er der i dag 2.500 BIDs. Deres erfaringer tyder på, at man med fordel kan gentænke den danske model, hvor det offentlige alene har ansvaret for at etablere og drive offentlige byrum.

På privat initiativ
BID står for Business Improvement District og er betegnelsen for initiativer, som sættes i gang af fx forretnings- eller ejendomsejere, og som udvikles i dialog med kommunen. Målet er at forskønne og opgradere et kvarter eller en bydel, så det bliver mere attraktivt for alle, der bor, arbejder eller færdes der. BID erstatter ikke offentlige midler. Med et BID-initiativ fra private tilføres ressourcer til området, som kan supplere kommunens egen indsats. I tillæg får både kommunen og lokalområdet en ny platform for dialog.

Forskelligt fokus
Initiativtagerne når deres mål gennem aktiviteter, som kan løfte området. Eksempelvis ved at holde det mere rent, gøre det mere trygt og tilgængeligt og ved at arrangere events. Det øger ejendomsværdien og giver positiv omtale.

Mange BID-initiativer starter med fokus på ekstra renhold og vedligehold. I takt med at BID-organisationen modnes, udvikles så flere initiativer, der kan løse de udfordringer, som karakteriserer området. Her har BID-initiativer ofte særligt fokus på udvikling af detailhandel. Det er Dublin BID et eksempel på. Andre gange er målet at fremme kulturliv eller skabe bedre fysiske rammer. Og så er der dem, der har fokus på bæredygtighed som Better Bankside BID i London.

Obligatorisk kontingent

Et BID er typisk en non-profit organisation, som finansierer sine initiativer med et obligatorisk kontingent fra ejendomsejerne og erhvervslejerne i kvarteret. Nogle gange anvendes også frivillig arbejdskraft. En forudsætning for BID er derfor lovgivning, som tillader, at man opkræver det obligatoriske kontingent. Det giver forpligtende samarbejder med økonomiske ressourcer til en dedikeret indsats flere år frem.

BIDs er baseret på et demokratisk princip om, at når der er et flertal for et BID i en bydel, skal alle være med til at betale for, at bydelen bliver løftet. På den måde er der ingen gratister. Kontingenterne fastsættes efter forskellige principper. Det kan være i forhold til antal facademeter, ejendomsværdi eller måske funktion.

BID i Danmark

På nuværende tidspunkt er der ikke hjemmel i dansk lovgivning til at opkræve obligatorisk kontingent. Indførelse af BID her i landet ville kræve ændring af byfornyelsesloven eller planloven. En undersøgelse gennemført af Københavns Kommune, Jeudan, Realdania og Realdania By har imidlertid peget på, at der allerede i dag findes muligheder for på forsøgsbasis at skabe BID-lignende praksisser inden for de givne juridiske rammer.

Planloven giver mulighed for at søge om en forsøgsordning. Her kan der gives tilladelse til eksempelvis et treårigt pilotprojekt, hvor BID-modellen testes i eksisterende byområder. I helt nybyggede områder giver planloven mulighed for at etablere BID. lignende grundejerforeninger med fremadrettet medlemspligt.

Odense gik sammen om centrum
I en årrække blev der færre butikker og handlende i Odenses bymidte. På den baggrund blev der etableret et frivilligt partnerskab mellem kommunen og private aktører, som har ligheder med BID. Initiativet kaldes ”Sammen om Centrum”, og det har skabt en række resultater – eksempelvis popup-butikker og en legeplads. Det vigtigste har dog været, at der nu er en direkte og ligeværdig dialog mellem private aktører og Odense Kommune, således at der tages hånd om udfordringer inden de vokser sig store og bliver til reelle problemer.

For at styrke samarbejdet og opnå endnu bedre resultater er parterne imidlertid enige om, at der er behov for at styrke både økonomi og beslutningsprocesser.

På den baggrund har By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for nylig besluttet at arbejde videre med et BID-lignende tiltag.

Boost til kulturen i København
Også i København har man erfaringer med BID-lignende samarbejder mellem private og offentlige, og snart indvies Kvæsthusmolen og et underjordisk panlæg ved Skuespilhuset. P-anlægget er solgt til Jeudan, mens pladsen overdrages til Kulturministeriet. Herefter danner de to grundejere et offentlig-privat samarbejde, der skal styrke kulturlivet i området.TIPS

TIPS TIL AT KOMME I GANG MED BID

  1. Vurder om BID er det rigtige initiativ til området. Vigtige faktorer er en stor
    andel af erhverv og detailhandel, stabil udlejning og lokal opbakning.
  2. Etabler en styregruppe, som starter med at formulere en vision for området og afgrænse det geografisk. Gruppen ledes af private kræfter med ry for at skabe positive forandringer og evner til at samle opbakning. 
  3. I udlandet tager private initiativet, men en kommune kan godt igangsætte og facilitere processen med at samle en styregruppe og udarbejde en plan for initiativet.

LONDON: BÆREDYGTIGHED I BETTER BANKSIDE BID
Tæt ved Millenium Bridge og Tate Modern på Southbank i London ligger et spændende mix af boliger og små og store virksomheder. For få år siden var det et nedslidt industrikvarter,
men så blev Better Bankside BID etableret. Målet var et BID med en miljømæssig og social bæredygtig profil, og i dag har man skabt et trygt, velholdt og grønt område fyldt med stier til cyklister og fodgængere. På den sociale front er der events for folk, som arbejder i området. Der bliver holdt velkomstmøder for nytilkomne og fælles gåture i frokostpausen. Også den faglige udvikling er der fokus på med konferencer, seminarer og lignende.

Se artiklen som pdf
http://www.ktc.dk/teknik-miljoe

{{ title }}

{{ description }}