Billeskov

Bygningerne på vestfynske Billeskov havde stået nedslidte og tomme i flere år. Efter en omfattende istandsættelse, ombygning og opførelsen af en helt ny sidefløj er herregården omdannet til kontorfællesskab.

Den Vestfynske herregård Billeskov er efter en omfattende renovering omdannet til et lokalt væksthus og samlingssted for iværksættere, der ønsker sig en moderne kontorarbejdsplads i eksklusive omgivelser tæt på naturen. Visionen var at skabe et anderledes kontorhotel målrettet mindre virksomheder.

Konkret er herregården hovedbygning nænsomt sat i stand og indrettet med kontorpladser, mødelokaler og frokoststue. En tidligere staldlænge uden særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter er revet ned og erstattet af en ny længe i sortmalet træ og her er der skabt 22 kontorlejemål, som udlejes og markedsføres under navnet ”Billeskovhus”.

Den ny længe adskiller sig fra herregårdens gamle, hvidkalkede bygninger, men har også referencer til fortiden: Den er opført efter samme proportioner som den, der stod der før, og har fået røde teglsten på taget. Vinduerne er små mod gården og store mod landskabet, og derfor byder kontorerne også på udsigt mod skoven, de åbne marker og voldstedet udenfor.

Som en del af projektet er herregårdens vognport desuden omdannet til konference, og faciliteterne skaber synergi til kontorlandskabet på flere måder: Hovedbygningens personale sørger for forplejning og hjælp til det praktiske i forbindelse med afvikling af arrangementer. Lejerne har også mulighed for at bruge bygningen til større arrangementer og møder.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2008
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2016
  • Støttebeløb
  • 175 mio. kr. (For hele kampagnen)
  • Kort

  • Projekter

Kort

Billeskovhus, Billeskovvej 9, 5560 Årup

Projekter

Engelholm

Bramstrup

Sanderumgårds have

Oluf Bagers Mødrene Gård

{{ title }}

{{ description }}