Borreby

Etableringen af en teaterscene på renæssanceherreborgen Borreby er en del af Realdania-kampagnen ”Fremtidens Herregård”. Kampagnen skal bidrage til at genopfinde herregården, så den igen kan blive en kulturel og økonomisk dynamo på landet.

Da Joachim Castenschiold overtog Borreby Gods havde han en drøm om en scene i godsets gamle ridehus, hvis kolossale, højloftede bygning er fra 1590’erne. Efter otte år lykkedes det at realisere drømmen. Ridehuset er omdannet til Borreby Teater med scene og 450 tilskuerpladser.

Konkret er der tilføjet scene, siddepladser og en ny bagvæg med brædder i sildebensmønster. Loftet er undersiden af det træspåntag, som huset fik for 140 år siden, og mørke, diskrete stålspær bærer det tunge tekniske teaterudstyr. Gulvet, som tidligere var et stampet gulv af ler, er blevet belagt med egeplanker, ventilation foregår gennem kanaler i gulvet, og toiletterne er bygget i en ”æske” inde i vognporten på den anden side af gårdspladsen.

Selvom selve teatret stod klar til brug i 2012, udestod dele af projektet stadig. I dag står også garderobe, kostumeafdeling, omklædning og systue færdige, og caféen er færdigindrettet med produktionskøkken og borde og stole udført i herreborgens eget Douglas-træ. Arkitekt maa Vibe Wilkens tegner på en ny rampe, der skal udligne niveauforskellen mellem café og teater og forbedre den gamle bygnings tilgængelighed. Og ikke mindst er ridehuset også ført up-to-date, så varmespild fremover kan undgås.

Om kampagnen ”Fremtidens Herregård”

Realdania-kampagnen ”Fremtidens Herregård” blev lanceret i 2008 for at bidrage til at genskabe livet på landet og bidrage til at genopfinde herregården som kulturel og økonomisk dynamo. Gennem to idékonkurrencer har kampagnen givet støtte til i alt 24 nytænkende projekter på herregårde overalt i Danmark. De udvalgte projekter understreger alle – hver på deres måde – hvordan en revitalisering af herregårdenes bygninger kan udvikles som ramme om forretningsmæssig innovation og udvikling i landdistrikterne, og de viser, at god bygningsbevaring og nytænkende, bæredygtige forretningsmodeller går hånd i hånd.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2008
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2016
  • Støttebeløb
  • 175 mio. kr. (For hele kampagnen)
  • Websites
  • Borreby Herreborg

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Kort

  • Nyheder

Kort

Borreby Slot, Borrebyvej

4230 Skælskør

{{ title }}

{{ description }}