Bülows Plads, Fredericia

En omlægning af pladsen ved Meldahls Rådhus i Fredericia er med til at fremhæve stedets historiske og arkitektonisk værdifulde bygninger.

Bülows Plads har været igennem en større renovering og omlægning, som har gjort området mere anvendeligt og bundet pladsen bedre sammen med byens net af gågader.

Arbejdet er udført med respekt for pladsens historiske betydning.

Der er skabt en løsning på parkeringsforholdene, der sikrer en meget fleksibel anvendelse af pladsen. Den skal nemlig stadig bruges som parkeringsplads, men området umiddelbart foran Meldahls Rådhus er holdt fri for parkering, så pladsen ved særlige lejligheder kan anvendes til større arrangementer.

Belysningen kommer fra høje master, som oplyser ankomst- og opholdszonerne, og to gamle lindetræer pryder stadig indgangen til Michaelis Kirke.

Den oprindelige belægning af knoldebrosten har været oppe og sorteret og er nu igen lagt ud. En historisk tidslinje er lagt ned i pladsens belægning som et metalbånd, der har indgraveret de historiske begivenheder, som har præget Fredericia. Hen over pladsen er der lagt plane gangflader til glæde for både gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne – og højhælede sko.

Det ambitiøse projekt, som Fredericia Byråd tog initiativ til, har givet byen endnu et aktivt byrum. Realdania har givet 5 mio. kr. til projektet.

Schul arkitekter har stået for renoveringen.

Projektfakta

  • Udbudsform
    Indbudt konkurrence (under grænsen for regler om EU-udbud)

    Antal deltagere
    Der blev indbudt tre arkitektfirmaer til at deltage i konkurrencen

    Vindere
    Schul Landskabsarkitekter

     

  • Kort

  • Nyheder

Kort

​Bülows Plads

7000 Fredericia

{{ title }}

{{ description }}