Hvad har seks års forskning i indeklima lært os?

Blog

8. marts 2016

Torsdag den 28. januar 2016 blev den afsluttende konference i Realdanias forskningscenter CISBO (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger) afholdt. Dermed markerede vi afslutningen på mere end seks års forskning i det tværfaglige center med deltagelse af forskere fra SBi, DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Blogindlæg af programchef Lennie Clausen 

Netop det brede, tværfaglige samarbejde mellem den mere tekniske indeklimaforskning og den lægelige, sundhedsmæssige vinkel står tilbage som noget stærkt og helt unikt. Det er jeg sikker på, at indeklimaforskningen i Danmark vil nyde godt af i de kommende år. Man kan læse om alle de mange resultater og den nye viden, som er skabt i CISBO, i en ny publikation, som kan downloades her:

Publikation: Indeklima og sundhed i boliger

Der er rigtig mange spændende resultater på forskellige områder, men jeg vil gerne trække tre overordnede temaer frem, som jeg synes har udkrystalliseret sig oven på CISBOs forskning:

1. Indeklima handler om arkitektur, byggeteknik og adfærd
Indeklima opstår ikke af sig selv! Det er selvfølgelig en banal konstatering, men når man læser om resultaterne af CISBOs forskning er det alligevel slående, hvor vigtig vores adfærd og vores måde at leve på er for skabelsen af indeklimaet i vores boliger. Det har i hvert fald været en øjenåbner for mig.

Byggeteknik, tekniske systemer og valg af materialer sætter naturligvis en vigtig ramme for hvilket indeklima, der vil opstå i en bygning, men det er vores livsstil og vores måde at bruge bygningen på i dagligdagen, som for alvor definerer, hvordan indeklimaet bliver i praksis. Når vi vil skabe bygninger med et godt indeklima, skal vi altså se på – og forstå – samspillet mellem arkitektur, byggeteknik og adfærd. Der er allerede flere forskere med en adfærdsvinkel i gang, men for mig at se, er der ingen tvivl om, at vi kan opnå rigtig meget ved at udvikle ny viden om netop dette samspil.

Der er lavet flere undersøgelser af ’den menneskelige faktor’ i forhold til energiforbrug, hvor det viser sig, at livsstil og adfærd er langt den stærkeste forklaringsfaktor i forhold til at forklare udsving i energiforbrug i boliger. Mon ikke det forholder sig på samme måde i forhold til indeklima? CISBOs forskning tyder i hvert fald på det.

2. Indeklimaudfordringen ligger i det eksisterende byggeri
Nybyggeri kan vi styre relativt præcist. Vi kan bygge tæt, og vi kan få installationer til at arbejde intelligent og målfast med det helt rigtige og designede luftskifte, vi ved og har styr på hvilke materialer, der indgår i bygningen osv. Udfordringen er jo som i så mange sammenhænge det eksisterende byggeri, alle de ’skæve’ bygninger, som er præget af tidens tand og mange års brug.

Hvad sker der, når vi renoverer og transformerer disse ældre bygninger fx for at gøre dem mere energieffektive? Her skal der gøres en særlig indsats for ikke at forrykke skrøbelige balancer. Der kan være store potentialer og kvaliteter i den eksisterende bygningsmasse, hvilket betyder, at man ikke kan gøre hvad som helst.

3. Viden fra forskningen skal ud i praksis
Vi skal forstå, hvornår der træffes vigtige valg for indeklimaet i byggeprocessen, så vi kan få indarbejdet viden om indeklima fra starten. Derudover skal vi få kastet lys på indeklimaets betydning og den værdi, som et godt indeklima har for brugere og beboere.

Og så er der jo tale om en generel problemstilling: ny viden fra forskningen kommer ikke ud i praksis af sig selv, der er alle mulige udfordringer med at skabe en bedre videnoverførsel – og det står klart, at der skal arbejdes med udvikling på både afsendersiden (videninstitutionerne) og modtagersiden (byggevirksomhederne). Det er notorisk svært, men vi har set gode eksempler, fx der hvor arkitektvirksomheder har samarbejdet med universiteter om erhvervs-Ph.D.-projekter.

Det giver pludselig virksomheden adgang til helt ny viden og nye netværk og skaber grundlag for udvikling af nye forretningsområder. I det hele taget er jeg overbevist om, at videnoverførsel bedst sikres gennem direkte samarbejde om et fælles, konkret udviklingsprojekt, fx som vi ser det i vores projekt ’Sunde boliger’ – et 1:1 udviklingsprojekt og forsøgsbyggeri i Holstebro, hvor indeklimaforskere indgår i samarbejde med arkitekter og ingeniører om at udvikle og afprøve moderne familieboliger baseret på den nyeste viden om sikring af et godt og sundt indeklima.

Hvad nu?
Hvad skal der ske nu med CISBO? Ja, aktiviteterne i det oprindelige center udfases gradvist nu, men parterne i centret er i gang med nye forskningsprojekter, og Realdania vil også stadig støtte forskning i indeklima. Vi forskyder dog vægten en smule over mod innovation og videnformidling, men vil fortsat være dybt optaget af mulighederne for at omsætte viden om indeklima til nye produkter og løsninger, der kan skabe et bedre indeklima i praksis.

Generelt kan vi i Realdania også mærke en stor interesse for indeklima og sundhed – det vidner blandt andet møderne i CISBOs interessent- og formidlingsnetværk om – og det vil vi selvfølgelig også bygge videre på, bl.a. gennem en serie af gå-hjem-møder under overskriften ’Realdania To Go’. Vi har mange andre planer, som vi gradvist vil sætte i gang i de kommende år, og man kan holde sig orienteret her på Realdanias website.

 

Kontakt

Lennie Clausen
Programchef
E: lc@realdania.dk

{{ title }}

{{ description }}