Klimatilpasningsindsats bør være mindre forceret

Pressemeddelelse

28. maj 2013

Den danske klimatilpasningsindsats bør have mere fokus på, hvordan og hvor hurtigt klimaet forandres. Myndigheder og grundejere bør undgå at forcere klimatilpasningstiltag og tage højde for den betydelige usikkerhed, der fortsat er om klimaforandringernes omfang. Det er hovedkonklusionen i en ny CONCITO-rapport om de organisatoriske og økonomiske vilkår for klimatilpasning i Danmark. Rapporten er finansieret af Realdania.

Rapporten ”Klimatilpasning – organisering og økonomi” viser blandt andet, at det klimascenarie som det internationale klimapanel IPCC i 2007 anså for mest sandsynligt, og som stadig er grundlaget for den danske klimatilpasningsindsats, forudsætter en betydelig reduktion af den globale drivhusgasudledning, som ikke er realiseret endnu. Det er derfor vigtigt, at de konkrete tiltag der investeres i, er vurderet i forhold til større og hyppigere vandmængder.

CONCITO har det seneste år fulgt Miljøministeriets arbejde med at lægge rammerne for klimatilpasning af det bebyggede miljø i Danmark og været i dialog med mange kommuner om, hvordan de ser opgaven.

Der er i 2012 kommet lovgivning og retningslinjer for indsatsen, og det er godt at få processen lagt fast. Der er imidlertid fokuseret meget på en hurtig indsats.  Kommunernes klimatilpasningsplaner skal være færdige allerede i år, og der er vedtaget særligt gunstige finansieringsvilkår i 2013 og 2014. Dette på trods af, at der er tale om en kompleks opgave, som går på tværs af mange fagområder og kræver en grundig kortlægning af det potentielle problem. 

”15 procent af kommunerne har allerede en klimatilpasningsplan, der lever op til de krav, Miljøministeriet stiller. Yderligere godt en tredjedel er godt i gang med arbejdet og endelig er en tredjedel i gang med at organisere arbejdet. Vi har talt med 40 af de 98 kommuner, og mange af dem giver udtryk for, at processen er presset,” fortæller chefkonsulent i CONCITO, Susanne Krawack.  

Efter CONCITOs opfattelse er det vigtigt, at borgerne får information om, hvilken risiko, de er udsat for i deres bolig.

”Vores analyser viser, at borgerne gerne vil spille med i indsatsen for at sikre boligen og boligområder mod oversvømmelser, men det er vanskeligt for den enkelte at overskue, hvad man mest hensigtsmæssigt skal gøre. Som reglerne er i dag, er det uklart, hvem der skal gennemføre denne information og dialog,” siger Susanne Krawack.

Endelig stiller CONCITO spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at finansiere klimatilpasningsindsatsen over spildevandstaksterne.

”For borgerne er det umiddelbart ligegyldigt om indsatsen finansieres via spildevandstaksterne eller kommuneskatterne. Pengene kommer fra de samme lommer. Opdelingen af indsatsen mellem kommune og spildevandsselskab risikerer imidlertid at give anledning til kassetænkning og bureaukrati,” siger Susanne Krawack.   

Projektleder i Realdania, Anne-Mette Gjeraa, påpeger, at den betydelige usikkerhed omkring klimaforandringernes omfang i Danmark gør det nødvendigt at tænke mere i helheder.

”Der skal mere fokus på, hvordan vi kan bruge investeringerne i klimatilpasning som løftestang til at opgradere og udvikle vores byer, vores forstadsområder og vores byrum. De mange milliarder skal ikke bare lægges i kloakrør eller i vandtekniske anlæg, der måske kun bliver brugt ganske få gange. Hvis man i stedet tænker i helheder, vil det være relativt billigt at tilføre ekstra elementer, så projekterne fra starten bliver flerdimensionelle og både skaber klimatilpasning og livskvalitet,” siger Anne-Mette Gjeraa.

Rapporten kan læses på CONCITOs hjemmeside: www.concito.dk

{{ title }}

{{ description }}