Åbent hus i Det Harboeske Enkefruekloster

"Vi har med købet og restaureringen af bygningen ønsket at sikre, at en af Danmarks vigtigste barokejendomme med enestående kulturhistorisk værdi bliver bevaret for eftertiden. Her er det jo ikke kun det smukke barokhus der er interessant, men i ligeså høj grad den historie, der knytter sig til bygningen. Den Harboeske Stiftelse har fungeret uafbrudt siden 1700-tallet, og kan nu fortsætte sit virke og føje nye kapitler til 270 års københavnsk kulturhistorie. Det Harboeske Enkefrukloster har altid været et fællesskab til enlige kvinder. Og det er vi stolte af at have kunnet bidrage til fortsættelsen af," udtaler Realeas adm. direktør Peter Cederfeld.

Det Harboeske Enkefrukloster har i næsten 300 år været en del af Københavns historie. Bygningen har overlevet adskillige brande, bombardementer og krige. Men da Realea overtog huset i 2006 havde mange års manglende vedligeholdelse og synkende fundamenter gjort fremtiden usikker for den smukke barokbygning.

Barok og baronesser
Den oprindelige bygning blev opført i 1663 - 69 af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen blev senere solgt til den daværende lejer, generalbygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog Baronesse og Gehejmerådinde Christine Harboe ejendommen. Ved sin død i 1735 testamenterede hun i tråd med tidens lune sin gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jylland samt sin kontante formue til oprettelse af to klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fribolig for "13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betjent en eller anden af de charger indført i de fem klasser af den kongelige rangforordning".

At blive enke i 1700-tallet var en tragedie af dimensioner, vi i dag knapt kan forestille os. Mandens død betød ofte tab af indtægt, ejendom og formue. Faren for social deroute var overhængende. For en række fattige enkefruefruer opstod der imidlertid et tilflugtssted med stiftelsen af det Harboeske Enkefruekloster. Meget har ændret sig siden, men funktionen som enkefruekloster er med en del modifikationer opretholdt til den dag i dag. Beboerne i Stormgade 14 behøver ikke længere at være "trængende og gudfrygtige". Men den imposante bygning danner i dag stadig rammerne om en række enlige kvindeskæbner. I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Et særligt fællesskab er dog tydeligt holdt i hævd i det historiske hus, hvor man tager sig af og kommer hinanden ved.

Huset
Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for adskillige om- og tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häusser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på det Det Harboeske Enkefruekloster i en række forsøg på at skabe bedre rammer for husets beboere og på at følge med tiden udenfor, der gang på gang er løbet fra bygningen.

Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand nærmede sig ved Realeas overtagelse i 2006 et uopretteligt forfald, der samtidigt var vidnesbyrd om stiftelsens stadigt ringere økonomiske fundament. Med købet er det sikret, at stiftelsen kan forsætte sit virke i bygningen og efter to års gennemgribende restaurering troner klosteret igen med værdighed i bybilledet.

Anekdoter og billeder
I forbindelse med restaureringsprojektet udgiver Realea en bog om huset og klosterets grundlægger, Christine Fuiren, med bidrag af historiker og ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Jens Baumann. Det er første gang, at historien om Det Harboeske Enkefruekloster og klosterets stifter Christine Fuiren er samlet og udgivet. Bogen udkommer og kan erhverves på åbent hus-dagen.

Læs mere om Det Harboeske Enkefruekloster