17 skoler skal nytænke skolegården

Pressemeddelelse

16. april 2013

I Skive vil Aakjærskolen være det centrale mødested for midtbyens børn og unge. Nær Kolding skal Skanderup-Hjarup Forbundsskole eksperimentere med nye rum til samvær og oplevelser og eksperimenter. Og på Frederiksberg er skolegården hos Skolen på Duevej del af en større områdefornyelse. Det er blot tre af de i alt 17 nytænkende visioner, der nu hver får omkring 100.000 kr. til at videreudvikle deres idéer gennem kampagnen ’Drøn på skolegården’.

Mange børn og unge rører sig ikke nok, og det har ikke kun betydning for deres sundhed, men også for deres evne til at lære, for deres motorik, humør og sociale kompetencer. Så hvordan kan skolens rammer – og hermed skolegården – sætte mere gang i kroppen? Det sætter et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse fokus på.

Skoler og kommuner nytænker skolegården
Med kampagnen Drøn på skolegården har skoler og kommuner haft mulighed for at byde ind med en vision for, hvordan skolegården kan nytænkes, så den inviterer til mere leg og bevægelse. Hele 106 skoler har taget udfordringen op, og nu har parterne udvalgt de 17 projektidéer, der går videre i et fælles udviklingsforløb. Første skridt bliver en fælles workshop for de valgte skoler.

Hver af de 17 skoler støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til at konkretisere idéerne på skitseniveau. I januar 2014 udvælges minimum fem projekter til realisering.

”Vi er meget glade for den store interesse for Drøn på skolegården. Ansøgningerne vidner om stor idérigdom og lyst til at bruge og gentænke skolens fysiske rammer og udearealer til at skabe bevægelse. Og ikke mindst demonstrerer de 17 udvalgte projektidéer kreative processer, der involverer elever, lærere og naboer i udviklingen af fremtidens skolegård,” siger direktør i Realdania, Hans Peter Svendler.

Skolegården kan blive meget bedre
De valgte projektidéer indeholder alle kreative og nytænkende visioner for, hvordan skolegården kan udvikles, så både elever og voksne får lyst til at lege og røre sig. Både i og efter skoletid:

”Skolegården har et enormt potentiale til udvikling. I udvælgelsen af projekter har vi lagt vægt på idéer, som giver mulighed for at bruge skolegården til forskellige formål: Som ramme om leg og bevægelse, som udendørs læringsrum og som hele lokalområdets samlingspunkt, siger direktør i Lokale og Anlægsfonden, Torben Frølich.

Det er ikke kun de fysiske rammer, som har betydning for, hvor meget eleverne bevæger sig. Også den måde børnenes hverdag forløber på er vigtig:

”Det har været opløftende at læse de mange bud på, hvordan især de mindst aktive børn og unge kan motiveres til at bevæge sig. Og da rammer for fysisk aktivitet ikke kun vedrører skolegården, men også hele organiseringen af skoledagen, er det glædeligt at se, at mange skoler har fokus på begge dele. Dermed kan vi opnå fuld effekt af indsatsen,” siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

Læs mere og se beskrivelser af alle de udvalgte projekter på www.drøn.dk

FAKTA

Målet med kampagnen er at udvikle og skabe konkrete tiltag i skolegårdene og på udearealerne, som kan føre til forskning og formidling, som skoler og kommuner kan blive inspireret af.

Udover at inspirere og udvikle nye tiltag i skolegården skal kampagnen også føre til ny viden og forskning i, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. De udvalgte projekter indgår derfor i et forskningsprojekt, der skal give svar på, hvordan fremtidens skolegårde kan indrettes. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet.

Drøn på skolegården gennemføres i et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse. Realdania og Lokale og Anlægsfonden støtter udvikling og realisering af de konkrete projekter, mens Kræftens Bekæmpelse støtter forskningsdelen.

Partnerskabets bistås af Dansk Bygningsarv, der fungerer som eksternt sekretariat for

kampagnen.

Kampagnen er en relancering af Kræftens Bekæmpelses pilotprojekt Drøn på skolegården.

Finansiering

Parterne bag kampagnen har afsat 21 mio. kr., og desuden forventes en kommunal selvfinansiering på anslået 10 mio. kr.

{{ title }}

{{ description }}