Ejegod Mølle

Den fredede Ejegod Mølle i Nykøbing Falster har fået nyt liv som ramme om aktiviteter og udstillinger om livet på en kornmølle.

Siden 1200-tallet har der eksisteret vindmøller i Danmark. Vindmøllen var i århundreder en central del af lokalsamfundet. I dag spiller møllerne mange steder en vigtig rolle i lokalområders historiske og visuelle identitet. Derfor støtter Realdania renovering af vindmøller.

Ejegod Mølle i Nykøbing Falster er fra 1816 og fredet. Møllen er en hollandsk kornmølletype, ottekantet og med løgformet hat. Møllen ligger i den nordlige del af byen sammen med magasinbygning og møllerbolig. Møllen og bygningerne omkring udgør ét samlet miljø af høj værdi. Der er gode muligheder for aktiviteter og udstillinger, der kan formidle de processer, der var kernen i livet på møllen.

Møllen og de tilhørende bygninger ejes af Guldborgsund Kommune.

Realdania har støttet renovering af Ejegod Mølle i tre etaper.

Første etape omfattede:

  • renovering af sokkel og fundament inklusiv regulering af terræn
  • udskiftning af klinkbelægning og rensning og renovering af spånbeklædning
  • fornyelse af omgangen (galleriet)

Anden etape omfattede:

  • istandsættelse af møllehat, herunder ny spånbeklædning
  • reparation af toprem, udskiftning af krøje- og lejering
  • udskiftning af bagtapbjælke, regulering af aksel, reparation af stikbjælker
  • udskiftning af krøjebjælker og -stivere samt reparation og udskiftning af svans
  • overfladebehandling

Tredje etape omfattede:

  • fuld færdiggørelse af møllen med montering af nye vinger

Projektfakta

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Kort

  • Projekter

Kort

Ejegodvej 4A
4800 Nykøbing Falster

{{ title }}

{{ description }}