En voldsom omvej

Er lokalområdet indrettet rigtigt, kan det inspirere til et aktivt og sundt hverdagsliv? I samarbejde med landets kommuner vil Lokale og Anlægsfonden og Realdania sætte en ny dagsorden for, hvordan det byggede miljø kan give os lyst til at røre os mere i hverdagen.

Projektets vision er at udvikle et rekreativt område og en aktivitetsrute med nyskabende bevægelsesmuligheder på en stor strækning af støjvolden langs Køge Bugt Motorvejen. Projektet tager udgangspunkt i voldens kvaliteter og iboende potentialer som for eksempel dens stigning, bugtede form og nicherne. Aktivitetsvolden kobles direkte sammen med eksisterende gang-, cykel- og løbestier.

Projektet omfatter 3 forskellige nedslagsområder:

Område 1, ”OP”, omfatter varierede klatre-, bevægelses- og stiforløb op ad volden samt opholdselementer ved foden af volden.

Område 2, ”Vildnisset”, omfatter blandt andet en tredimensionel netværksstruktur, der ligger opad og langs det kuperede terræn og giver mulighed for at øve balance, kravle, hoppe og styrketræne, samt en kompleks gelænderstruktur, der fungerer både som gelænder, til ophold og som parkour-element.

Område 3, ”Sceneskrænten”, omfatter en række betonelementer, der skaber en sceneagtig karakter, en art tribune samt rum til roligere motionsformer.

Se projektbeskrivelsen

Læs Syddansk Universitets evaluering af En Voldsom Omvej

Hent bedømmelsesrapporten

EN GOD OMVEJ

Projektet er en del af kampagnen "En god omvej" der sætter fokus på, hvordan  fysiske rammer kan skabe bedre vilkår for det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri, lige der hvor man bor eller færdes i det daglige.

Landets kommuner var inviteret med gennem et såkaldt call. De skulle konkurrere om at komme med de bedste bud på nyskabende og eksperimenterende idéer til projekter, der kan fremme bevægelse i lokalområdet. De bedste idéer blev udviklet til skitseprojekter, og derefter blev ni projekter udvalgt er nu realiseret.

Projektfakta

Kontakt

Per Schulze Programchef

  • Kort

Kort

Damtoften 1
2680 Solrød Strand

{{ title }}

{{ description }}