x

Formålet med projektet var at undersøge ensomhedens væsen og at rejse debat om de forhold, som samfundets marginale eksistenser lever under. Særligt storbyen skaber bl.a. i kraft af sin arkitektur flere isolerede og socialt udstødte mennesker.

Udstillingen forsøgte i den forbindelse at sætte fokus på en række spørgsmål, der kan være med til at afdække, hvordan man kan skabe bedre fysiske rammer i socialt belastede områder.

Udgangspunktet for projektet var de dødsannoncer i avisen, der eftersøger pårørende til mennesker, der dør ensomt. En vigtig del af udstillingen, i Nikolaj Udstillingsbygning, var fotografier med scener fra lejligheder, hvor nogle af de ensomme mennesker er døde.

Gennem disse fotografier blev de ensomme menneskers lukkede hjem åbnet for beskueren. I bogens fotografier er der fokus på scener fra lejlighederne, og billederne underbygges af teksten, skrevet af dr. med. Preben Brandt, projektleder af ”projekt UDENFOR”.

Udstillingen blev vist i perioden  november 2003 til og med januar 2004 i Nikolaj Udstillingsbygning i København. I forbindelse med udstillingen blev der desuden afholdt forskellige debataftener med paneldiskussioner.

Dorthe de Neergaard

Eventuelle Pårørende

Gyldendal, 2008

ISBN-10: 8702064626

ISBN-13: 9788702064629