Fakse Vandrerhjem

Fakse Vandrerhjem rummer ikke alene kursus- og overnatningsmuligheder. Vandrehjemmet er også et tilbud om beskæftigelse og uddannelse for fysisk og psykisk handicappede. Nu er det blevet ombygget og forholdene for både gæster og de ansatte forbedret.

Fakse Vandrehjem, der er en selvejende institution, tilbyder beskyttet beskæftigelse og uddannelse til ca. 20 personer med fysisk, psykisk og/eller socialt handicap indenfor brancher, der har med driften af vandrerhjemmet at gøre.

Projektet er en succes, og de ansatte udsluses til lokalområdets erhvervsvirksomheder til jobs på det ordinære arbejdsmarked eller til anden beskæftigelse på særlige vilkår.

For at forbedre arbejdspladsen for de ansatte er vandrerhjemmet nu ombygget og moderniseret, så blandt andet øget tilgængelighed med ramper og bredere døråbninger åbner mulighed for ansættelse af medarbejdere i kørestol.

En del af byggeriet omfatter udbygninger og forbedringer, som sikrer, at vandrerhjemmet fortsat kan være attraktivt for gæsterne. Dermed giver det et bedre grundlag for institutionens overlevelse.

Vandrerhjemmet, der er smukt beliggende med udsigt over Fakse Kalkbrud, bliver nabo til det kommende kulturhus ”På kanten til noget stort”, og der er indgået aftaler om uddannelse af personale til kulturhuset med henblik på at varetage bl.a. billetsalg, rengøring og ekspedition.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2005
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2006
  • Støttebeløb
  • 1. mio. kr.
  • Websites
  • faksevandrerhjem.dk
  • Kort

Kort

Østervej 4
4640 Faxe

{{ title }}

{{ description }}