Realdania har ydet 200.000 kr. i støtte til udgivelse af inspirationsbogen ”Farvel Parcel”, der omhandler ombygning af almindelige parcelhuse til moderne familieboliger. Bogen er skrevet af journalisterne Marianne Sommer og Trine Baadsgaard.

De mange danske parcelhuse fra 1960´erne og 1970´erne står i disse år overfor et større aldersbetinget ejerskifte. Dette generationsskifte følges af et teknisk og funktionelt behov for fornyelse, hvis husene skal leve op til den moderne families krav og ønsker til en familiebolig.

Bogen ”Farvel Parcel” giver inspiration til ombygning af typiske 1960´er og 1970´er parcelhuse til moderne familieboliger og retter fokus på parcelhusenes potentialer. Bogen indeholder bl.a. gode eksempler på ombygninger og tilbygninger, en gennemgang af mulighederne for bedre udnyttelse og modernisering af husets forskellige rum. Bogens tekst understøttes af righoldige illustrationer.

”Farvel Parcel” udkom i efteråret 2004 og er udarbejdet i samarbejde med Bolius, Boligejernes Videncenter, der også står for udgivelsen af publikationen.

Marianne Sommer og Trine Baadsgaard

Farvel Parcel

Bolius, 2004

ISBN-10 87-91586-00-3

ISBN-13 978-87-91586-00-2

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2003
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2004
  • Støttebeløb
  • 200.000 kr.

{{ title }}

{{ description }}