10 anbefalinger til bæredygtige forstæder

Pressemeddelelse

12. september 2012

Byspredning skal dæmpes, de eksisterende forstadsområder skal styrkes og de mange allerede planlagte offentlige investeringer skal bruges til at styrke forstædernes bæredygtighed. Forstædernes Tænketank afleverer i dag 10 anbefalinger til Miljøminister Ida Auken og Direktør Hans Peter Svendler fra Realdania.

Drømmen om forstaden eksisterer i bedste velgående. Mere end 65 % af alle danskere ønsker at bo i hus med have, og forstæderne vokser år for år med nye byudlæg. Samtidig står forstæderne overfor store udfordringer. Bilafhængighed, social segregering, funktionstømte erhvervsejendomme, et stadigt voksende byareal og et stort ressourceforbrug gør det nødvendigt at fokusere på, hvordan forstædernes udvikling kan påvirkes i en mere bæredygtig retning – miljømæssigt, socialt og økonomisk.

I starten af 2011 nedsatte Naturstyrelsen og Realdania i fællesskab den uafhængige tænketank, Forstædernes Tænketank. Siden da har Tænketanken undersøgt, hvordan den fysiske planlægning kan påvirke udviklingen i de danske forstæder i mere bæredygtig retning. I dag offentliggør Tænketanken sit arbejde ved et arrangement på Dansk Arkitektur Center.

Formanden for Tænketanken, professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitektskole, understreger, at det fremtidige arbejde handler om at påvirke de aktuelle forandringsprocesser i den eksisterende forstad: "Den nuværende økonomiske situation gør, at nye offentlige investeringer ikke er realistiske. I stedet skal vi fokusere på de gode muligheder, som vi har for at påvirke de private investeringer og for at tænke de mange store offentlige investeringer i eksempelvis hospitaler, klimatilpasning og infrastruktur smartere og mere holistisk. Hvis det lykkes, vil de eksisterende forstadsområder blive mere attraktive, samtidig med at vi begrænser byspredningen og reducerer ressourceforbruget."

Medlem af Tænketanken, rektor og professor Karl Otto Ellefsen fra Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, siger: "Tænketanken tager fat om en vigtig diskussion, som er særdeles relevant for byudviklingen verden over, hvis ambitionen om bæredygtighed skal nås. Det har været utrolig interessant at tage del i arbejdet. Jeg mener, at resultatet giver vigtige og brugbare perspektiver for den bæredygtige udvikling af forstædernes byområder - også internationalt set."

Den 26. september inviterer Tænketanken i samarbejde med Center for Byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole til en faglig debat, hvor tænketankens medlemmer på baggrund af anbefalingerne lægger op til diskussion.

Download Tænketankens afrapporteringer og baggrundsmateriale her.

 Tænketankens medlemmer
- Professor og arkitekt Jens Kvorning, Kunstakademiets Arkitektskole. Formand
- Professor og arkitekt Karl Otto Ellefsen, rektor for Arkitekt- og Designskolen i Oslo
- Arkitekt Pernille Schyum Poulsen, partner i Tegnestuen Vandkunsten
- Professor Lone Kørnøv, Aalborg Universitet
- Direktør Michael Nyboe, MOMENTUM
- Forskningschef Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut
- Kontorchef Eske Groes, Kommunernes Landsforening
- Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Aalborg Kommune
- Direktør for Miljø- & Kulturforvaltningen Lone Rossen, Kerteminde Kommune
- Planchef Pia Nielsen, Brøndby Kommune
- Stadsarkitekt Poul Houe, Horsens Kommune

Tænketanken er nedsat og finansieret af Naturstyrelsen og Realdania. Tænketanken har fungeret uafhængigt af opdragsgiverne.

Uddybende information


10 ANBEFALINGER FRA FORSTÆDERNES TÆNKETANK

Tænketanken præsenterer i dag 10 anbefalinger til, hvordan forstæderne kan blive mere bæredygtige. For hvert anbefaling er der en uddybende begrundelse og en række konkrete forslag til, hvordan anbefalingen kan realiseres. Her kommer anbefalingerne i kort form med uddrag af begrundelse og bud på konkrete handlinger. Læs Tænketankens afrapporteringer for at få anbefalingerne i deres udfoldede form.

Byomdannelse i stedet for byspredning

En afgørende nøgle til øget bæredygtighed er at bremse byspredningen for i stedet at styrke omdannelse af eksisterende byområder. Det vil kunne sikre større attraktivitet og diversitet i de eksisterende forstadsområder. Samtidig vil det skabe bedre økonomi og mere dynamik i omdannelsesprocesserne.

Find finansiering

Der er et stort potentiale ved at fokusere på, hvordan de mange eksisterende private og offentlige investeringer kan styrke bæredygtigheden. Det kræver en ny tænkemåde og nye muligheder for at organisere offentlige-private samarbejder.

Brug de lokale ressourcer

En bæredygtig udvikling skal forankres lokalt. Det gøres bedst ved at motivere borgere, erhvervsliv og lokale offentlige aktører til at tænke bæredygtigt. Det kan blandt andet gøres gennem en aktiv offentlig planlægning og fordelagtige lån til projekter, som styrker forstadens bæredygtighed.

Kortlæg og anvend dynamikken i forstaden

De eksisterende forstadsområder står mange steder overfor en omfattende opdatering. Klimatilpasning, forandring af institutionsstruktur, ny energiforsyning samt nedrivning af utidssvarende parcelhuse er blot nogle af de mange forandringsprocesser, som bør kortlægges og anvendes for at styrke en bæredygtig udvikling.

  

Tilpas bystrukturen

Den moderne forstad er udbygget efter idealer om adskillelse af funktioner og lav tæthed for at forhindre konflikter og sikre lys, luft og nærhed til grønne områder. Bagsiden ved dette byideal er høj bilafhængighed og ofte også svage offentlige rum. Bearbejdning og fortætning af de eksisterende centerområder, videreudvikling af eksempelvis sportsområder og en bedre integrering af etageboligområder i den omkringliggende by er nogle af de tiltag, som vil styrke forstaden som helhed.

Styrk bæredygtig mobilitet

Mobilitet er afgørende for den moderne by. En bæredygtig by må derfor også være nem at bevæge sig i, men en større dele af transporten må nødvendigvis foregå med kollektiv trafik, på cykel eller i gang. Bedre omstigningsmuligheder, højere kvalitet i den kollektive trafik, roadpricing, styrkede trafikale knudepunkter og mere attraktive cykel- og gangruter er nogle af de nødvendige tiltag.

Fasthold og udbyg attraktiviteten i forstaden

Forstadens attraktivitet og bærende kvaliteter skal fastholdes og styrkes. Dette gøres gennem forståelse for det enkelte steds særlige kvaliteter, og det gøres ved at skabe ejerskab til de nødvendige forandringer som vi står overfor. Samtidig skal tendenser til negativ udvikling spottes og imødegås.

Påvirk adfærd

Gennem fysisk planlægning kan der skabes bedre muligheder for at handle bæredygtigt, men i sidste ende er det den enkelte persons handlinger, som afgør, om den potentielle bæredygtighed virkeliggøres. Adfærd kan påvirkes gennem oplysningskampagne såvel som økonomiske midler i form af eksempelvis roadpricing og fordelagtige låneordninger til bæredygtig byudvikling.

Forny planlægningen

Udvikling af den bæredygtige forstad handler i høj grad om at tænke byudviklingen mere holistisk. Der er derfor brug for, at planlægningen tænkes mere proaktivt, og at der afsættes ressourcer til en fremsynet planlægning. Samtidig er det også nødvendigt, at der udvikles redskaber og værkstøjer, som gør det muligt at byggerier tænkes mere langsigtet og i højere grad vurderes på deres evne til at styrke bæredygtigheden i et byområde og ikke alene ud fra det enkelte byggeri.

Afmonter lovgivningsmæssige og administrative forhindringer

Der er i dag en række administrative og lovgivningsmæssige barriere, som besværliggører en bæredygtig udvikling. En bæredygtig udvikling handler i høj grad om, at tænke mange tiltag og beslutninger sammen. Sektoropdeling og privatisering af eksempelvis forsyningsselskaber skaber barrierer for at tænke holistisk en afgørende barriere. En anden barriere er den manglende mulighed for at kræve samarbejde mellem grundejere i omdannelsesområder.

Herudover peger tænketanken på en række forsknings-, eksempel- og udviklingsprojekter, som med fordel vil kunne igangsættes for at sikre udvikling af viden teoretisk såvel som praktisk.

 

{{ title }}

{{ description }}