Et tæt samspil mellem kunst og arkitektur genoptaget
Med kunstprojektet i Frederik VIII's Palæ er en historisk tradition for et tæt samspil mellem kunst og arkitektur genoptaget. Et samspil, som op gennem historien har været helt naturligt, specielt i de vigtige bygningsværker, men som mere eller mindre forsvandt med funktionalismens gennembrud i 1920'erne. Med den gennemgribende restaurering af Frederik VIII's Palæ opstod muligheden for at genintroducere denne integration af kunstværk og bygværk i en af landets vigtige bygninger.
Udsmykningen af Frederik VIII's Palæ er foregået i et tæt samarbejde med Kronprinsparret, der personligt har udvalgt de inviterede kunstnere. Valget af kunstnerne er foretaget efter rådgivning fra museumsdirektør for Louisiana Museum of Modern Art Poul Erik Tøjner, galleriejer Mikael Andersen, arkitekt Poul Schülein, Arkitema og hofchef Per Thornit. Valget af kunstnere og konceptet for kunstværkerne er desuden godkendt af Kulturarvsstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har haft ansvaret for istandsættelsen af palæet.
De ti danske kunstnere, der har udsmykket palæet, er Olafur Eliasson, Signe Guttormsen, Morten Schelde, John Kørner, Eske Kath, Kathrine Ærtebjerg, Kasper Bonnén, Tal R, Erik A. Frandsen og Jesper Christiansen.
Haveanlægget er udformet af landskabsarkitekt Jacob Fischer.
Udover skabelsen af ny kunst til palæet og et nyt haveanlæg har projektet også omfattet restaurering og konservering af en række malerier, lysekroner og gobeliner, som har tilknytning til palæet, og som er i statens eje. Der kan særligt nævnes en række helt unikke malerier af blomstermaleren J.L. Jensen, som er skabt i 1827-28 til et af rummene i palæets beletage.
Udsmykningen har tilført palæet et nutidigt præg, der i fremtiden vil danne rammen om mange af Kronprinsparrets officielle repræsentationsforpligtelser. Samtidig reflekterer udsmykningen såvel Kronprinsparrets engagement i dansk kulturliv som samtidskunstens diversitet og mangfoldige udtryk.
Bog om renoveringen
I oktober 2010 udkom bogen "Frederik VIIIs Palæ – Restaurering, ombygning, kunstnerisk udsmykning", som fortæller om istandsættelsen af Frederik VIIIs Palæ.
Bogen er udgivet på forlaget Aristo og kan købes gennem alle danske boghandlere. Bogen er på 320 sider og koster 300 kr.
ISBN 978-87-91984-14-3 (dansk version), ISBN 978-87-91984-15-0 (engelsk version).
Ved palæets færdiggørelse er de bygningsintegrerede kunstværker overdraget til staten.
De skitser, som kunsterne har udført i forbindelse med projektet, er overdraget KØS - Museum for kunst i det offentlige rum (Køge), således at projektet også på denne måde formidles til offentligheden.
Palæet blev den 21. september 2010 overdraget til Kronprinsparret.
Gennem næsten hele arkitekturhistorien har arkitektur og kunst hængt uløseligt sammen.
Allerede de gamle ægyptere udsmykkede de kolossale templer og pyramider med hieroglyfskrift og udhuggede billedfriser, som en del af det samlede bygningsværk.
Også i antikken var både grækerne og romerne stærkt optagede af at udsmykke deres bygningsværker. Et af de mest betydningsfulde værker fra antikken er Parthenon-templet på Akropolis i Athen fra 447-438 f. Kr. I vore dage ser de fleste et rent hvidt marmor-tempel for sig, når de tænker på Parthenon, men rent faktisk var både selve templet og dets mange relieffer og statuer bemalet i meget kraftige farver. Den berømte billedhugger Fideas havde det overordnede ansvar for Parthenons kunstneriske udsmykning.
Middelalderens romanske kirkebyggeri er med de mange kalkmalerier et godt dansk eksempel på, hvordan arkitektur og kunstnerisk udsmykning gik hånd i hånd.
I renæssancen finder vi Michelangelos freskoudsmykning af loftet i Det Sixtinske Kapel. Her er kunsten så succesfuldt integreret i bygningen, at vi her 500 år senere stadig valfarter til Vatikanet for at se dette mesterværk.
I løbet af 1600-tallet blev enevælden indført i mange lande i Europa. I Frankrig lod Solkongen Ludvig d. 14. det pompøse og overdådigt udsmykkede Versailles-slot opføre, som en demonstration af egen magt. Hele slottet og det enorme omgivende haveanlæg er et godt eksempel på den tids samtænkning af kunst, havekunst og arkitektur.
Springer vi til 1800-tallet finder vi herhjemme bl.a. Thorvaldsens Museum i København, der både indvendigt som udvendigt er rigt udsmykket. Indvendigt står arkitekten M. G. Bindesbølls udsmykning i gæld til romersk vægmaleri fra f.eks. Pompei. Udvendigt viser maleren Jørgen Sonnes billedfrise – der er skabt specielt til bygningen – Thorvaldsens hjemkomst til København.
Først med modernismen i det 20. århundrede kommer det totale brud med samspillet mellem arkitekturen og kunsten. Den østrigske arkitekt Adolf Loos sagde i 1908, at ”Ornament er forbrydelse”. Det blev startskuddet til den første periode i kunsthistorien, hvor alt andet end rene, enkle former skulle fjernes – integrationen af dekoration og udsmykning forsvandt.
