Fremtidens landbrugsbyggeri

Kampagnen havde fokus på at fremme nytænkning i landbrugsbyggeriet, hvor der både var fokus på fremtidens krav til produktionen og hvor man samtidig havde respekt for de landskabelige og kulturmiljømæssige værdier.

For at optimere fremtidens landbrugsfunktioner kræver det, at der bliver sat fokus på at højne kvaliteten i fremtidens landbrugsbygninger, så de både kan være effektive, fleksible og miljørigtige produktionsapparater, der tager hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed, samtidig med at de bruger det åbne land både professionelt og rekreativt. 

Der skal derfor udvikles nye normer for godt landbrugsbyggeri, der tager hensyn til helheder, herunder placering i landskabet og arkitektur. Ved at tænke nyt kan byggerierne skabe langsigtede værdier til glæde for alle brugere og gæster i det åbne land - og samtidig gavne landbrugets image.

Der er igangsat helhedsorienterede demonstrations- og forsøgsprojekter inden for kvæg-, svine- og planteavl i forskellige landskabelige sammenhænge. Seks landmænd, der stod for at skulle opføre nye drifts- og staldbygninger, har stillet deres bedrifter til rådighed for kampagnen. Projekterne er valgt ud fra deres forskellige funktioner, både svin-, kvæg- og planteavl indgår i projekterne, hvis beliggenhed der også er taget højde for.

I udviklingsprojekterne indgik: et malkekvægbrug i Aars, et større svinebrug i Lemvig, et plantebrug i Veksø, et svinebrug i Hjørring, et svinebrug på bar mark i Galten og et malkekvægbrug i Odder. Af de seks er man gået videre med de sidste fire.

13 konsortier bestående af agronomer, arkitekter, landskabsarkitekter, entreprenører og ingeniører har givet i alt 18 bud på de nye bygninger hos de 6 landmænd, hvoraf der er valgt ét vinderprojekt på hver lokalitet. Det forventes at byggerierne gennemføres i perioden 2009-2013.

Kommunerne har nu ansvaret for planlægning og forvaltning af det åbne land, herunder for fremtidens landbrugsbyggeri. Som led i kampagnen er der derfor blevet gennemført tre udviklingsprojekter om den kommunale planlægning og administration af fremtidens landbrugsbyggeri. Det er sket i samarbejde med Ringsted, Ringkøbing-Skjern og Randers-Faverskov kommuner, og resultaterne bliver indarbejdet i de nye kommuneplaner i 2009. 

De færdige projekter

Kornladen i VeksøVejskovgård
Hulehøjgård
Sønderskovgård

Projektfakta

Kontakt

Stine Lea Jacobi Programchef

  • Landbruget er inde i en forandringsproces af historiske dimensioner, som har stor indflydelse på landbrugsbyggeriet. Ændrede produktionsformer og færre og større bedrifter bevirker, at langt over halvdelen af alt eksisterende landbrugsbyggeri ikke honorerer nutidige krav og skal erstattes af nyt.

    Ændringerne har været i gang i en årrække og forventes at fortsætte med nedlæggelse af yderligere 15.000 landbrug inden for de nærmeste år. Som erstatning for de mindre, spredt beliggende traditionelle bondegårde opføres nye centraliserede produktionsbygninger. De bygningsmæssige konsekvenser i form af nye bygninger i en hidtil uset skala begynder nu at kunne ses i det åbne land.

  • 2012
    Senest er kvægstalden i Odder blevet indviet i september 2012. Stalden er til glæde for både dyr og landmænd, da arkitektur, driftsfunktion og dyrevelfærd er inkorporeret i den topmoderne stald. Stalden er på samlet 8800 kvadratmeter og har plads til 450 køer. Stalden er gennemmekaniseret med robotter til malkning, foderindskub og spalteskrabning. Gødningen separeres og køerne ligger i fiberstrø.

    2009
    Der blev  i 2009 gennemført to af de planlagte byggerier

    •  I foråret 2009 blev en ny svinestald indviet i Hjørring. Byggeriet er på 5.500 m2 fordelt på to topmoderne staldlænger med besøgsfaciliteter og undervisningslokale. Bygningerne rummer flere interessante tekniske løsninger i forhold til gulve, tagkonstruktioner og staldinventar.
    • I Veksø blev en ny kornlade indviet i efteråret. Laden, som er to adskilte haller på i alt ca. 2.800 m2 med en gårdsplads imellem, fungerer som driftsbygning til kornopbevaring, tørringsanlæg, frøopbevaring, værkstedsfaciliteter, maskinhal og medarbejderfaciliteter. Projektet fremstår som et skoleeksempel på, hvordan moderne landbrugsbyggeri kan indpasses i et sårbart, fredet landskab samtidig med, at landbrugsdriften tilgodeses optimalt.

  • Kampagnen sker i samarbejde mellem Realdania, Landbrugets organisationer og de berørte kommuner. Der er nedsat en styregruppe til at forestå den overordnede styring af projektet. COWI er rådgivere på projektet.

  • Det samlede initiativ forventes at blive på 110 mio. kr.

  • Udviklingen – detailprojektering og udførelse - af de seks landmænds projekter gik i gang i efteråret 2007.

  • Nyheder

{{ title }}

{{ description }}