Realdania har bevilget 1 mio. kr. til Danmarks største byggeudstilling ”Fremtidens Parcelhuse”.

Tema

Byggeudstillingen, var et demonstrationsprojekt, der skulle fremvise over 80 forskellige sunde og svanemærkede lavenergiboliger til konkurrencedygtige priser.

Agenda 21 Udvalget i Køge og Det Grønne Hus står bag projektet, der skal vise, at byggeindustrien er parat til at leve op til skrappe energi- og miljøkrav for at sikre sunde og spændende boliger til danskerne.
Projektet blev udviklet i dialog og samarbejde med en lang række eksperter og specialister inden for byggeri, energi, bæredygtighed og byøkologi og med de 50 byggefirmaer, der bidrog med fremtidens bud på parcelhuse. Byggefirmaerne spændte fra traditionelle typehusfirmaer over firmaer med erfaringer inden for økobyggeri til unge, moderne tegnestuer.

Formålet med projektet var at udvide byggeindustriens kataloger til at omfatte sunde lavenergihuse med lav miljøpåvirkning, der demonstrerer nye teknikker og virkemidler. Projektet skulle samtidig vise vejen for, hvordan man implementerer energi- og miljøkrav i kommunernes arbejde med lokalplaner.

Modeller og illustrationer af husene blev udstillet og sat til salg i april 2006 på Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Husene, blev efterfølgende opført i Herfølge, hvor de blev udstillet for interesserede i tre uger, inden de nye ejere flyttede ind i april-maj 2007.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2005
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2007
  • Støttebeløb
  • 1 mio. kr.
  • Partnere
  • Fonden Nykredit

Kontakt

Lennie Clausen Programchef

  • Nyheder

  • Projekter

{{ title }}

{{ description }}