GAM3 - nye faciliteter til gadeidræt

Gode faciliteter til gadeidræt hjælper ikke kun unge til at dyrke mere motion. Det fremmer også integrationen og samværet blandt de unge i udsatte boligområder. Det er erfaringen fra de seks byer, som har fået nye og bedre redskaber til at dyrke gadeidræt.

Tema

Ambitionen er at styrke gadeidrætten i udsatte boligområder, så flere børn og unge kan være fysisk aktive ved at tilbyde dem attraktive faciliteter uden for det traditionelle foreningsliv.

I 2011 indgik Realdania et samarbejde med gadeidrætsorganisationen GAM3, Primus arkitekter, PingOut og parkour-specialisterne Streetmovement om udvikling af faciliteter i seks boligområder rundt om i landet.

Frem til 2013 har teamet arbejdet med at udvikle moduler til fire street-sportsgrene:

Street Basket, Street Dance, Street Soccer og Street Fit.

Modulerne er indrettet, så der er plads til både at være fysisk aktiv og kigge på. Ønsket er, at unge der kommer forbi kan blive inspireret til at være med i aktiviteterne. Modulerne er tilpasset det enkelte boligområdes øvrige fysiske aktivitetsmuligheder, arkitektur og helhedsplaner.

Følgende byer har fået støtte til udvikling af faciliteter til gadeidræt:

Næstved, Brøndby, Sønderborg, Horsens, Herning og Rødovre.

Projektfakta

  • Projektet er i samarbejde med følgende partnere:

    GAM3

    GAM3 har siden 2002 har haft stor succes med at organisere gadeidræt blandt unge mellem 10-18 år. De unge, som frivilligt dyrker idræt gennem organisationen, kommer især fra udsatte boligområder. En gruppe, der typisk ellers ikke deltager i organiseret idræt i traditionelle klubber og foreninger. GAM3 uddanner også de unge til instruktører og ambassadører for gadeidræt i deres lokale boligområde - for på den måde få andre unge med på vognen. Midlerne til GAM3s arbejde kommer blandt andet fra Social- og Integrationsministeriets SATS-pulje samt involverede kommuner og boligselskaber, som frem til 2014 har bevilget 15,2 mio. kr. til organisationen.

    GAM3.dk

    Primus Arkitekter

    Primus arkitekter er grundlagt i 2008 af David Bülow. Tegnestuen arbejder blandt andet med indretning af byrum med fokus på uformelt ophold og social interaktion. For eksempel står de bag de midlertidige byrum på Carlsberg.

    Primus.nu

    PingOut

    PingOut er et udendørs bordtennisprojekt, der bygger på ideen om at bringe socialt samvær, fysisk aktivitet og design ud i gaderummet

    Pingout.dk

    StreetMovement

    Firmaet StreetMovement har siden 2007 stræbt efter at brede den almene opfattelse af bevægelsesbegrebet ud og gøre det tilgængeligt for flere mennesker. Indehaverne er blandt pionererne inden for bevægelsesformen parkour.

    StreetMovement.dk

  • Nyheder

{{ title }}

{{ description }}