Graniteventyret og Hammerhavn

På Bornholm viser Hammerhavn, hvordan havneanlæg kan gentænkes og få nye funktioner. Hammerhavn er forvandlet fra en nedslidt industrihavn til en lysthavn og turistattraktion, centralt placeret mellem Hammerknuden og Hammershus.

Med en gennemgribende istandsættelse af Hammerhavn er de oprindelige granitmoler og granithistoriens spor i landskabet synliggjort og fremhævet. I dag fremstår havnen som en indbydende helhed, hvor den nye arkitektur, industrihistorien og lokalmiljøet supplerer hinanden og indbyder de mange turister til at nyde udsigten og udforske kysten med bådfarten, som allerede før havnens omdannelse sejlede ture med op til 100.000 turister om året. Omdannelsen af Hammerhavn løfter ikke bare stedet, men giver også anledning til en samlet formidling af det bornholmske graniteventyr.

En del af Mulighedernes Land

Projektet er en del af Mulighedernes Land som er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune og Thisted Kommune.

Med Mulighedernes Land ønsker Realdania at bidrage til at skabe en positiv udvikling i yderområderne i Danmark og projektet har derfor fokuseret på at styrke rammerne for bosætning og turisme ved at forbedre og nytænke de fysiske strukturers indhold, funktioner og udformning.

Projektfakta

  • Kort

  • Nyheder

  • Projekter

Kort

Sænevej 7

3770 Allinge

{{ title }}

{{ description }}