Hammersholm Helleristningsfelt

På Bornholm findes Danmarks største samling af Helleristninger. Nu skabes en forbedret ankomst til området ved Hammersholm, hvor de særlige tegn ligger spredt i det smukke, grønne landskab.

Igennem Kulturstyrelsens projekt Danmarks oldtid i landskabet etableres stiforbindelser og skiltning i området, ligesom landskabet genoprettes- alt sammen for at formidle historien om de kulturhistoriske spor i området. Visionen for dette projekt er at bygge videre på denne nordbornholmske udvikling med et eller flere mindre arkitektoniske indgreb, der kan skabe en god ankomst til området. Tilsammen kan de to initiativer forløse Hammersholmområdets landskabelige og kulturhistoriske potentialer og skabe en bedre formidling af landskabet og de historiske tegn.

Det nordbornholmske klippelandskab er helt unikt i dansk kontekst. Men Bornholm er også kendt for sine mange helleristninger. Mest kendt er vel Madsebakke, der hvert år tiltrækker et stort antal besøgende. Hvad færre ved er, at der i landskabet mellem Madsebakke og Hammershus - omkring gården Hammersholm - findes et stort antal helleristninger spredt ud over klipperne i området.  På mere end 65 klipper og sten findes helleristninger, som blev hugget ind i klipperne for mellem 2.500 og 3.000 år siden i bronzealderens sidste halvdel. Helleristningerne omkring Hammersholm forestiller blandt andet skåltegn, hjulkors, skibsmotiver, fodspor og hestemotiver. Flere af helleristningerne er godt gemt, så det kræver tålmodighed og opmærksomhed at gå på opdagelse i området efter fortidsminderne.

Projektfakta

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Kort

  • Nyheder

Kort

Moseløkkevej 9, 3770 Allinge

{{ title }}

{{ description }}