Handicaporganisationernes Hus

Verdens mest tilgængelige kontorhus. Det kan Handicaporganisationernes domicil i Høje Taastrup kalde sig. Realdania, Den A.P. Møllerske Støttefond og VILLUM FONDEN har støttet projektet, der skal vise, at det betaler sig at tænke tilgængelighed ind fra starten.

Projektbeskrivelse 

Danske Handicaporganisationers har opført et nyt fælles domicil for en række selvstændige handicaporganisationer.

Første kontorbyggeri med 100 procent tilgængelighed

Der er tale om et hus bygget efter principperne for ”universelt design”, og det er både nationalt og internationalt det første kontorbyggeri, der stræber efter at tilbyde 100 procent tilgængelighed for alle uanset handicap.

Huset skal fungere som en dynamo for handicapsagen. Det skal fremstå som forbillede og demonstrationsprojekt for fremtidigt kontorbyggeri, der viser, hvordan man i langt højere grad kan inddrage mennesker med forskellige handicap i arbejds- og samfundslivet.

Handicaporganisationernes Hus viser værdien i at tænke tilgængelighed ind fra starten, så det bliver en naturlig og integreret del af husets arkitektur og disponering og ikke noget, der skal indpasses efterfølgende – ofte med ekstra omkostninger til følge.

Det godt 11.000 etagemeter store hus er også nytænkende, da det kombinerer bæredygtighed, indeklima og tilgængelighed. Huset opfylder kravene til energiklasse 1 (BR08) og energiklasse 2015 (BR10).

Bidragsydere

Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og VILLUM FONDEN har i fællesskab støttet opførelsen af huset. Derudover har Augustinus Fonden og Bevica Fonden og Vanførefonden samt Realdania bidraget økonomisk til projektets udvikling og gennemførelse.

Totalentreprise

Danske Handicaporganisationer har gennemført en totalentreprisekonkurrence, hvor der undervejs er blevet lagt særlig vægt på at uddanne og styrke de bydendes kompetencer og viden omkring tilgængelighed bl.a. gennem workshops.

Vinderprojektet er udarbejdet af NCC, Cubo, Force4, Niras og Møller & Grønborg. Det opføres med Gottlieb Paludan, Rambøll og Mtre som bygherrerådgivere.

Domicil i Høje Taastrup

I det nye domicil, der ligger på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup, er der samlet 17 handicaporganisationer med ca. 265 ansatte og 6 almennyttige organisationer. Godt en femtedel af de ansatte har et handicap. De organisationer, som ikke er flyttet med, vil få adgang til at bruge husets faciliteter, og der er skabt rum til fælles projekter på tværs af organisationerne.

Huset blev indviet den 12. december 2012.

Projektfakta

  • Kort

  • Nyheder

Kort

​Blekinge Boulevard 2

2630 Høje Taastrup

{{ title }}

{{ description }}