Helseskoven Octavia

Grønne områder kan være med til at fremme mental sundhed og livskvalitet, men kvaliteten af områderne er afgørende for, om de bliver brugt. Helseskoven Octovia er et forsknings-, udviklings-, uddannelses- og demonstrationsprojekt for, hvordan man kan arbejde med naturoplevelser i praksis.

Helseskoven Octovia er anlagt som et miljø, der fremmer den mentale folkesundhed og forebygger dårligt mentalt helbred. Projektet er baseret på forskningen inden for sundhedsdesign og skal understøtte den videre forskning i skove og grønne områders stressreducerende virkning. 

Helseskoven er primært designet til voksne, som oplever stress i deres hverdag. Forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Sveriges Lantbruksuniversitet har fundet ud af, at det ofte er unge voksne med små børn, der vurderer sig selv som stressede. De er utilfredse med deres hjemlige miljø og oplever, at de har dårlig adgang til grønne områder.

Helseskoven indgår i en stor satsning på IGN: Natur-, Sundheds- og Designlaboratoriet, som er en samlet betegnelse for to forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter. Den anden er terapihaven Nacadia.

Naturens betydning

Aktuelle helbredsproblemer kræver nye løsninger inden for landskabsarkitektur og byplanlægning. Generelt lever folk i den industrielle verden mere og mere adskilt fra naturen og tilbringer størstedelen af deres tid inden døre, hvor de er fysisk inaktive. For at realisere de sundhedsfremmende potentialer ved grønne områder er det nødvendigt at forstå, hvad områderne kan, og hvordan de skal indrettes. 

I de seneste årtier har en stigende mængde forskning fra en række discipliner bekræftet den generelle opfattelse af, at naturen er en positiv ressource i forhold til menneskets sundhed. I dag tyder forskning fra laboratorieforsøg og feltstudier på, at visuel eller fysisk kontakt med natur giver helbredsmæssige fordele. Ny forskning peger på, at grønne områder har en positiv indvirkning på sundheden på tre hovedområder:

  • Ved at opfordre til fysisk aktivitet
  • Ved at opfordre til social kontakt
  • Ved at give mulighed for fysisk og mental restitution

 

Sådan skaber du helende naturarealer

I forbindelse med projektet er der udviklet en konceptmodel, som er frit tilgængelig, og som giver inspiration og vejledning til, hvordan man i praksis kan arbejde med oplevelsesværdier i naturen. Læs mere om konceptmodellen i linket nedenfor.

 

Projektfakta

Kontakt

Gustav Z. Brade Projektleder Realdania

  • Helseskoven Octavia er det ene af to projekter under Natur-, Sundheds- og Designlaboratoriet. Se det andet projekt, Nacadia, her:

    Projektbeskrivelse for Nacadia

     

  • helseskoven

{{ title }}

{{ description }}