Nye, foranderlige byrum som afsæt for forskellige typer oplevelser og funktioner. Sådan lyder målet for projektidéen i Henne Strand. Også forbindelsen mellem by og strand skal styrkes, og tilgængeligheden forbedres.

Ved Jyllands vestkyst, nær Varde, ligger kystbyen Henne Strand gemt bag klitterne. Byen er et klassisk eksempel på et kystnært sommerhusområde, og langt størstedelen af de overnattende gæster er tyske turister, der i generationer har nydt den autentiske vestkystoplevelse og de rå naturomgivelser. 

Oplevelsen af Henne Strand bærer præg af den trafikerede og smalle vejforbindelse mellem byens centrale torv og stranden. Det er baggrunden for, at byens borgere, feriehusejere og erhvervsdrivende i samarbejde med Varde Kommune har udviklet en projektidé, der skal styrke oplevelsen af den lille ferieby.

Byen og stranden samt koblingen mellem de to er i fokus for denne projektidé, hvor målet også er at opgradere byens torv, så det kan bruges til forskellige funktioner og i forskellige sammenhænge. På strandpladsen er idéen at skabe et attraktivt mødested og opholdsrum, der visuelt knytter strand og hav sammen. Og ikke mindst skal en trafiksikker forbindelse knytte by og strand sammen og øge tilgængeligheden for alle typer besøgende. 

Fælles fodslag

Projektidéen er en videreudvikling og virkeliggørelse af flere indsatser, som indgår i udviklingsplanen for Henne. Udviklingsplanen er skabt i et samarbejde mellem lokale kræfter og kommune, hvor målet har været at få en fælles retning for udviklingen af kystbyen. Projektidéen bygger også videre på Varde Kommunes turismestrategi, som har fokus på at styrke Henne Strand som en attraktiv kystdestination.

 

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2016
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2016

Kontakt

Stine Lea Jacobi Programchef

  • Kort

{{ title }}

{{ description }}