Restaurering med lokalt tømmer

Tømmer fra nedlagt mine skal bruges til at reparere de historiske huse i Ilimanaq.

Når restaureringen af de 240 år gamle huse i Ilimanaq om kort tid går i gang, skal der skaffes nyt tømmer. Noget af det gamle står ikke til at redde, og derfor skal der opdrives tømmer i en kvalitet og beskaffenhed, der kan matche husenes historiske byggestil; nemlig den såkaldte lafteværk-konstruktion med vægge af store, tilhuggede tømmerstokke i Pommersk fyr, lagt vandret oven på hinanden. Det er en norsk tradition, der har været kendt i flere tusinde år, og som i 1700-tallet spredte sig til Danmark. De to huse i Ilimanaq - og i flere andre grønlandske bygder - er således bygget af tømrermestre i Danmark og herefter som samlesæt fragtet til Grønland.

Et større detektivarbejde er nu i gang for at skaffe friskfældede, store tømmerstokke med langsom vækst og tætte årringe. Mens træet endnu er friskt og forarbejdningsdueligt, skal tømmerstokkene tildannes med økse og bredbil; en særlig bredøkse.

Ud over nye tømmerstokke skal der også skaffes mindre stykker træ, der kan bruges til udlusningsarbejder, og her er det håbet, at tømmer fra en nærliggende, nedlagt mine kan bruges.

Tømmer fra en nedlagt mine
I byen Qullissat på Diskoøens nordvestlige side, ca. 200 km fra Ilimanaq, blev der frem til starten af 1970'erne udvundet kul. Mens minedriften var på sit højeste, var der næsten 2.000 indbyggere i byen, som på daværende tidspunkt var Grønlands tredje største by. Minen forsynede det meste af Grønland med kul og eksporterede også til Danmark. Men i 1972 blev minen lukket, da driften ikke længere kunne konkurrere med det langt billigere britiske kul, og indbyggerne i byen blev udflyttet og bosat i andre byer i Grønland.

I dag, 40 år efter, ligger området og byen Qullissat,  som da den blev rømmet: Forladt og spøgelsesagtig og tilmed raseret af en tsunami, som i efteråret 2000 skyllede ind over landet og ødelagde store dele af byen og kystlinjen. Den 28 meter høje flodbølge bortskyllede store dele af byens kystnære bebyggelse, og havde byen dengang været beboet, ville flodbølgen have kostet mange mennesker livet.

Se galleri med flere billeder fra området 

Det var heldigvis ikke tilfældet, og nu er det i stedet håbet, at noget af det "overlevende" tømmer, der bl.a. blev brugt som afstivning til de gamle minegange, vil kunne bruges til at reparere de historiske huse i bygden Ilimanaq.