”Futures of Cities” – Byernes Fremtider. Er verden på vej til at blive en kæmpe storby?

Pressemeddelelse

13. september 2007

Følgende pressemeddelelse er udsendt af IFHP:
København lægger by til den 51. International Federation for Housing and Planning (IFHP) Verdenskongres under overskriften ”Futures of Cities”. Realdania har, sammen med Københavns kommune, Miljøministeriet og IFHP, påtaget sig værtskabet for kongressen, der finder sted fra søndag den 23. september til onsdag den 26. september 2007.

IFHPs Verdenskongres, ”Futures of Cities”, er den 51. af sin slags og meget symbolsk er 2007 året, hvor 51 % af verdens befolkning bor i byer. For blot 100 år siden boede 10 % af verdens befolkning i byer.

Da verden nu har krydset den magiske linje til den urbane æra, har IFHP valgt at sætte fokus på byernes fremtid, og de fremtidige udfordringer byerne står overfor.

”De udfordringer, verdens byer står overfor, er mangesidede. Der er ikke én løsning, men lige så mange løsninger, som der er byer. I udviklingen af den enkelte by er der mange aspekter, man som beslutningstager og byplanlægger må have med”, siger projektleder for IFHPs verdenskongres, arkitekt og ingeniør Regitze Marianne Hess og fortsætter, ”eksempelvis er København en by med en høj livskvalitet og herlighedsværdi. Udlandet vurderer København som en by, der fungerer infrastrukturelt, med et godt kollektivt trafiksystem, et tilgængeligt og åbent uddannelsessystem, et attraktivt kulturliv og et højt velfærd, samt et trygt bymiljø. København er, set med en international optik, en by som er attraktiv, har en høj ”liveability” og er cool! København har dog stadig mange udfordringer foran sig – ligesom alle andre storbyer i verden. Mange storbyer kæmper med forurening, vold og meget store trafikale problemstillinger”.

” Med denne 51. IFHP Verdenskongres forsøger vi også at gå nye veje. Vi har valgt at koble de etablerede og professionelle, altså deltagerne på kongressen, langt mere end tidligere med vækstlaget og de unge vilde, altså de studerende på Arkitektskolen. Det kommer forhåbentlig også til at give nogle frugtbare diskussioner og anderledes løsningsforslag”, slutter Regitze Marianne Hess.

Hovedtalerne på verdenskongressen er blandt andre Inga Björk-Klevby fra UN Habitat, partnerne fra Office for Metropolitan Architecture (OMA), arkitekt Ken Yeang, som er Asiens svar på Norman Foster og kendt for sit højhusbyggeri, og Richard Burdett, professor i arkitektur og byudvikling på London School of Economics, samt designrådgiver for Londons Olympiske Lege i 2012.

For at komme bedst omkring ”Cities of Future” er følgende underoverskrifter valgt: 

  • IMPACTS: Hvilke påvirkninger har denne globale udvikling på vores byer, vores natur, på hvordan vi bo, lever, leger og arbejder.
  • INDICATORS: Hvilke tegn er der så at se på fremtidens udvikling? Hvordan ser fremtidens trends ud? Hvilke fakta forelægger der? Hvordan måler vi by kvalitet? – og hvordan ser prognoserne ud for 2030?
  • IMPLEMENTATIONS: Hvordan forholder vi os til den voksende urbanisering? Hvilket tiltag er der på den politiske scene, og i forhold til planlægning og udvikling? Hvem udfører disse tiltag, og ikke mindst, hvordan gør de det?

Ud over den etablerede verdenskongres er der en tilhørende studenterkongres, som finder sted på Arkitektskolen. På Arkitektskolen er der to udstillinger i forbindelse med studenterkongressen. Den ene udstilling er med 15 yngre danske tegnestuer, og derudover er der en konkurrence udstilling med 200 bidrag fra studerende fra hele verden.

700 deltagere fra mere end 40 lande kommer til København for at deltage i Verdenskongressen, som primært finder sted i Øksnehallen og på Arkitektskolen – og så selvfølgelig på studieture i byrummet. – Det er jo Byernes Fremtider det handler om!

Presseakkreditering og flere informationer kan fås ved at kontakte Heidi Meier Pedersen, presseansvarlig på ”Futures of Cities” på mail: hmp@realdania.dk eller mobil: 2680 3503.

{{ title }}

{{ description }}