Oplev Kalø fra nye højder

Pressemeddelelse

7. januar 2016

Nu bliver det muligt at opleve det spektakulære landskab ved Kalø Vig fra nye højder. Den 13. januar indvies projektet i Kalø Slotsruin, der er blevet til som en del af initiativet Steder i landska-bet, der gennemføres i et partnerskab mellem Realdania og Naturstyrelsen.

Historiens vingesus
Kalø Slotsruin er en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge, og blev grundlagt af kong Erik Menved i starten af 1300-tallet. I dag er ruinen et yndet udflugtsmål, og nu tilføres en ny dimension til oplevelsen af områdets spektakulære landskab og ruinens 700 årige historie.

Med en nænsomt placeret trappe op gennem slotstårnet bliver det nu muligt at komme op i højden, og fra tårnets åbninger kan man nyde udsigten til tre karakteristiske danske landskabstyper – havet, stranden og strandengen. Desuden er hele ankomsten til området blevet løftet, så oplevelsen kan stå mål med Kalø Slotsruins store kulturhistoriske kvaliteter.

Projektet er ét blandt i alt 10, som gennemføres på udvalgte steder i den danske natur som en del af initiativet Steder i landskabet i et partnerskab mellem Realdania og Naturstyrelsen.

”Området omkring Kalø Slotsruin er et helt særligt sted i Danmark. Den ny trappe, som nu er kommet til, iscenesætter det eksisterende kulturhistoriske miljø og landskab og leder de besøgende omkring på en måde, som bringer dem tættere på ruinen og naturen, men samtidig lader begge dele tale for sig selv. Vi håber, at alle - lokale som turister - vil tage det nye tiltag til sig,” siger Christian Andersen, programchef i Realdania. 

Lavmælt besøgssted højner oplevelsen
Målet er at skærpe oplevelsen af hvert sted gennem små, enkle arkitektoniske greb af høj kvalitet.

”Kalø Slotsruin har en helt særlig plads i hjertet på mange både i Syddjurs Kommune og i hele Østjylland. Derfor glæder det mig når man nænsomt kan tilføje en ny dimension til oplevelsen af vores slotsruin. Jeg håber, at mange ligesom mig vil tage turen ud og opleve det smukke kig fra tårnet mod nationalparken og resten af vores smukke kommune” udtaler Borgmester Claus Wistoft.

MAP Architects, MAST, Marco Mercuri og Vision+ Rådgivende Ingeniører står bag arkitekturen, og trappen er udført, så den kan tages ned igen, uden at der efterlades varige spor i slotstårnet. 

Alle er velkomne til indvielsen, der finder sted den 13. januar kl. 13-15 ved Kalø Slotsruin. Udover den officielle snorreklipning vil der fælles vandring ud til og fortællinger om ruinen samt oplæg om projektets idéer.

Kontakt

Christian Andersen, programchef i Realdania,
tlf. 29 69 52 16

{{ title }}

{{ description }}