Kappelborg Kulturhus

En forundersøgelse af fire centrale temaer skulle følge op på tidligere analyser, og afdække mulighederne for at omdanne Kappelborgskolen til et visionært kulturhus i Skagen. Realdania støttede forundersøgelsen med 1 mio. kr.

Forundersøgelsen omfattede fire centrale temaer:

  • en undersøgelse af bygningernes bevaringsværdi, en analyse af Kulturhusets oplevelsesværdi for forskellige interessegrupper og hvordan de kommercielle tiltag kunne skabe værdi for byen, og en analyse af det kreative potentiale og de nyskabende muligheder
  • en byrumsanalyse, der skulle sætte fokus på kulturhusets kobling til byen

Planerne om et kulturhus i Skagen har været længe undervejs, og i 2007 blev det ved en lokal folkeafstemning i byen besluttet at inddrage den tidligere Kappelborgskolen, der blev nedlagt i 2005, til formålet.

- Det nye kulturhus vil få stor betydning for bosætningen og kulturlivet i Skagen. Kappelborg skal være et centralt samlingspunkt for borgere og for byens gæster i bred forstand. Både det lokale mødested og huset med internationale aktiviteter, som understøtter Skagens image i dag og i fremtiden, udtalte Erik Sørensen, Borgmester i Frederikshavn Kommune.

Planen har været at huset skal rumme bibliotek, musikskole, biografteater, folkeoplysning, åbne værksteder, udstillings- og mødelokaler, netcafé, café samt en række øvrige kommercielle, private aktiviteter.

Kappelborg - Skagen Kulturhus får et nettoareal på 4.800 kvadratmeter.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2008
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2009
  • Støttebeløb
  • 1 mio. kr.
  • Websites
  • Kappelborg Skagen

Kontakt

Karen Skou Projektchef

{{ title }}

{{ description }}