Kochs Tinghus i Store Heddinge

Kochs Tinghus i Store Heddinge udmærker sig som skoleeksemplet for de mange rådhuse, der blev opført over hele kongeriget i løbet af 1800-tallet. Bygningen, der er tegnet af kgl. bygningsinspektør Jørgen Hansen Koch, indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Opførelsen af Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus blev igangsat, da generalprokurør Ørsted på en gennemrejse i byen fandt det daværende for lille.

Det nye rådhus blev opført efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør Jørgen Hansen Koch, mens udhuse, vognly og mure af sparehensyn blev opført efter tegninger af arkitekt Georg Kretz fra Næstved.

Selve rådhuset er ikke den typiske C. F. Hansen klassicisme eller senempire facade. Det er opført i blank mur i gule sten med imponerende hamburgfuger og en klar opdeling mellem stueetage og første sal. Tydeligt inspireret af den florentinske renæssance indtager huset en markant plads i dansk arkitekturhistorie som vendepunkt mellem den klassicistiske og den historicistiske stilperiode. Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus kom således til at danne skole for de mange rådhuse, der ble opført i løbet af 1800-tallet.

Oplev også Ambergs Tinghus i Esbjerg

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2011
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2013
  • Anvendelse i dag
  • Lejet ud til Stevns Kommune
  • Erhvervet
  • 2011
  • Indviet
  • 2013
  • Fredet
  • 1977
  • Byggeår
  • 1838
  • Galleri

  • Arkitekt

  • Restaurering

  • Relaterede projekter

  • Publikationer

  • Kort

  • Nyheder

Galleri

Detaljer

Eksteriør

Før restaurering

Interiør

Restaurering

Åbent hus 2013

Jørgen Hansen Koch

Jørgen Hansen Koch

Jørgen Hansen Koch levede fra 1787 til 1860. Han begyndte sin uddannelse på Kunstakademiet i 1808, efter han fik svendebrev som tømrer. På akademiet blev han undervist af C.F. Hansen og fik efter eksamen ansættelse hos samme.

Fra 1818 til 1822 rejste Hansen Koch på studietur til Sydeuropa. I Napoli blev han introduceret til den danske prins Christian Frederik (Christian VIII), hvilket bevirkede, at han i 1823 blev udnævnt til Hofbygmester og på den måde kom til at præge en lang række ombygninger i kongehuset og hos adelen. De imponerende senempire interiør i Frederik VIII's palæ er måske det mest kendte af disse arbejder.

I løbet af sin karriere stod Koch også bag en lang række rådhuse og andre offentlige bygninger. Fælles for dem alle er, at de stilmæssigt forholder sig tro mod lærermesteren C. F. Hansen og klassicismen.

Restaurering

Restaurering

Realdania Byg købte Tinghuset i Store Heddinge for at sikre eftertiden det markante hus, der regnes for at være prototypen på de mange historicistiske rådhuse opført overalt i landet i løbet af 1800-tallet.

Restaureringen har først og fremmest taget udgangspunkt i at vække husets oprindelige ånd og stemning til live igen. Uvedkommende lag er fjernet, og alle overflader såvel yderst som inderst er gennemgået. Derudover er en senere tilkommen arrest blevet fjernet, og det omkringliggende gårdrum åbnet, så det sammen med den bagvedliggende have nu indgår i byens eksisterende byrum.

Huset er desuden blevet udstyret med moderne højteknologiske og energioptimerende løsninger. Hele restaureringen er sket under ledelse af Rønnow Arkitekter.

Huset anvendes i dag som hjemsted for klima,- energi- og kommunikationskonceptet 'Den røde tråd er grøn'. Gennem kommunikation og events sætter konceptet fokus på energi og klima og søger derved at øge energibevidstheden og inspirere til bæredygtige løsninger hos erhverv, skoler, turister og borgere. 

Relaterede projekter

Mini-CO2 husene: Typehuset

Riises Landsted

BOLIG+

Sankt Annæ Projektet

Kort

Algade 8 , 4660 Store Heddinge

{{ title }}

{{ description }}