KoncertKirken

Musikken har spillet i Blågårds Kirke – og det bliver den ved med. Kirken er blevet solgt og bliver KoncertKirke på fuld tid.

Fra Blågårds Kirke til KoncertKirke

Det var ikke slut for musikken i Blågårds Kirke midt på Nørrebro i København, da den blev solgt i april 2015. Køberne af kirken vil nemlig fortsætte koncerterne i kirken.   

For at kirken kan overgå til KoncertKirke på fuld tid er der brug for ny istandsættelse og indretning af bygningen. 

En KoncertKirke med plads til borgere og aktiviteter

Derfor har KoncertKirken fået støtte til fortsat at kunne være samlingssted for borgerne i lokalsamfundet, at kunne rumme koncerter og fortsat være vært for Bespisningen for Hjemløse tre gange om ugen. Nu dog under bedre forhold.

Blågårds Kirke er stort set brugbar, som den er, men visse funktioner, som fx scene og sceneteknik, lydisolering, bar og billetsalg, garderobe og publikumsfaciliteter, skal optimeres og/eller indrettes på ny. Dele af bygningen trænger desuden til en kærlig hånd. 

Det er lokalsamfundets KoncertKirke

KoncertKirken har stor opbakning fra lokalmiljøet og har et tæt samarbejde med mange lokale aktører, organisationer, netværk og festivaler. KoncertKirken er en andelsforening og blandt de, som har tegnet andele, findes mange lokale beboere og andelsforeninger, samt en lang række musikere, musikorganisationer og ensembler.

KoncertKirken skal være et kulturcenter med plads til alle, som forener det lokal kulturliv med internationale koncerter, opløser grænser og tilbyder musik inden for alle genrer. KoncertKirken skal bidrage til at skabe et positivt billede af lokalområdet på Nørrebro og omkring Blågårdsgade.

   
 

Hvad skal der ske med kirkebygningen, hvis kirken lukker?

Realdania og Kirkefondet har sat fokus på, hvordan vi kan skabe nyt liv i nedlagte kirker med blandt andet Rapporten ”Ny brug af danske kirkebygninger” samt et katalog med idéer til genanvendelse af seks københavnske kirker.


Rapport- og idekatalog

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2015
  • Støttebeløb
  • 500.000 kr.
  • Websites
  • KoncertKirken

{{ title }}

{{ description }}